Hovedpine hos børn
Døjer dit barn med hovedpine? Det kan være indgribende i hverdagen, fordi det kan betyde fravær fra skole, fritidsaktiviteter, venner og familie. Hos børn kan der være tale om spændingshovedpine, migræne eller behov for briller. Årsagen til hovedpine kan være kompleks. Vi har højt specialiseret viden og erfaring med hovedpine hos børn og kender til de nyeste behandlingsmuligheder.
Værd at vide om hovedpine hos børn
Hovedpine er en hyppig sygdom, som kan være indgribende i hverdagen for dit barn. Det kan betyde fravær fra skole og fritidsaktiviteter, og at dit barn trækker sig fra familie og venner.
Mange børn lider af hovedpine af forskellige årsager. Der kan være tale om spændingshovedpine, migræne eller dit barn kan have behov for briller. I alle tilfælde er det meget vigtigt, at du får afklaret, hvad dit barns hovedpine kommer af.
Årsagerne til hovedpine er ofte betinget af flere faktorer og er komplekse.
Det er vigtigt at få afklaret, hvad dit barns hovedpine kommer af, da det kan være indgribende i hverdagen og betyde fravær fra skole og fritidsaktiviteter og mindre overskud til sociale relationer som familie og venner.
Først er det vigtigt, at vi får afklaret om der er en alvorlig baggrund for barnets hovedpine.
Vi gennemgår sygeforløbet og får en masse detaljer: hvornår hovedpinen er startet, hvor ofte den forekommer, hvordan den præsenterer sig. Vi taler også roligt og uformelt med dit barn og skaber tryghed for at barnet selv kan åbne op og fortælle om sin hovedpine.
Vi laver en neurologisk undersøgelse, hvor vi er ekstra opmærksomme på nervesystemet, og vi supplerer med et blodtryk. Den neurologiske undersøgelse justerer vi efter alderen på dit barn. Med den kan vi udelukke alvorlig sygdom, vejlede i retning af behov for en evt. scanning, blodprøver og andre undersøgelser.
I nogle tilfælde supplerer vi også med blodprøver eller en MR-scanning, som vi kan lave med det samme.
Vi vejleder jer i behandlingsmuligheder for jeres barn, både i form af medicinsk behandling og ikke medicinsk behandling.
Den mest optimale behandling varierer. Nogle børn har behov for briller, nogle har behov for aflastning i hverdagen. Nogle får stillet diagnosen migræne, og har brug for behandling af det.
Mange børn med hovedpine har brug for smertestillende behandling. Vi optimerer behandlingen sammen med jer.
Vi har højt specialiseret viden og erfaring med hovedpine hos børn. Vi kan diagnosticere de hyppigste hovedpinetyper hos børn: spændingshovedpine, migræne med eller uden aura, posttraumatisk hovedpine, medicinoverforbrugshovedpine og også de mere sjældne former: Hortons hovedpine, trigeminusneuralgi og idiopatisk intrakraniel hypertension.
Vi kender til de nyeste behandlingsmuligheder og har kendskab til de hyppigste problemer ved hovedpine hos børn.
Speciallæger og behandlere





