På Reumatologisk Klinik, Privathospitalet Mølholm, Vejle og Aarhus udreder vi sygdomme i bevægeapparatet
Det kan være sygdomme i led, ryg og bindevæv (muskler, sener, ligamenter og blodkar) af både inflammatorisk- (fx leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt, SLE osv.) og degenerativ (fx. artrose) karakter. Desuden udreder, behandler og rådgiver vi omkring overbelastnings- og idrætsskader.
Overstående varetages iht. nationale og internationale guidelines ved en lægelig samtale med dertilhørende objektiv undersøgelse, og som oftest ultralyd af relevante dele af bevægeapparatet. Ved behov foretages blodprøveanalyser, røntgenbilleder samt MR-scanninger.
Ved indikation foretager vi ultralydsvejledt indsprøjtning af binyrebarkhormon, hvorved vi med høj præcision og sikkerhed kan behandle det ønskede område.
Reumatologisk Klinik, Privathospitalet Mølholm varetages af Dzenan Masic og Mikkel Gjesing Callsen, som begge er speciallæger i reumatologi.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.