Slidgigt i anklen

Slidgigt i anklen og bagfoden skyldes ofte et tidligere brud, som følge af tidligere forstuvninger eller en fejlstilling af foden. Vi tilbyder flere behandlingsmuligheder alt afhængig af din situation. Vores speciallæger er eksperter i ankler, og kan undersøge, vejlede og behandle dig indenfor kort tid.

 

Book tid

FAQ om slidgigt i anklen

Hvis du har slidgigt i anklen, vil du typisk opleve en dyb smerte i eller omkring anklen. Ofte er smerterne store ved igangsætning og forværres ved længere belastning. Nogle har tendens til hævelse af ankelleddet og foden. Hvis du har slidgigt kan du opleve at halte og have nedsat bevægelse af leddet.

Det er et spørgsmål, som stilles af mange, og svaret er ikke helt entydigt. Generelt kan vi sige, at hvis fejlstillingen af din ankel ikke er stor, og slidtagen af din ankel er moderat, kan en kikkert- eller åben oprensning af ankelledet være en god løsning for dig. 

 

Hvis du har en større grad af fejlstilling og/eller udtalt slidgigt, vil en stivgørelse af ankelleddet eller en kunstig ankel være det indgreb, vi vil anbefale.

 

Mange patienter tror, at en stivgørelse af ankelleddet medfører en meget stiv og akavet gang med halten. Det er meget sjældent tilfældet. 50% af bevægeligheden i din fod og ankel sidder i selve ankelleddet og der er derfor tilstrækkelig bevægelighed i de øvrige led i foden til, at man med en stivgørelse ikke halter bagefter, og at indgrebet ikke kan ses tydeligt på din gang. Oftest er bevægeligheden i anklen allerede begrænset pga. slidgigt og du vil ofte være vant til at gå uden bevægelse over ankelleddet.

 

Der er fordele og ulemper både ved stivgørelse af ankelleddet og isættelse af kunstig ankel. 

 

En skematisk sammenligning ser sådan ud:

 

Stivgørelse (ankelartrodese)

Bevægelighed i leddet: Nej

Holdbarhed: Livslang

Succesrate: 80%

Lastning på naboled: Let øget

Re-operationsrate: Lav

Ændret gangfunktion: Moderat

Anbefales til: Patienter over 50 år, patienter med højt aktivitetsniveau, patienter der vejer mindre end 120 kg, patienter med større fejlstilling

 

Kunstig ankel (ankelalloplastik)

Bevægelighed i leddet: Ja (ca. 10 grader mere end inden operationen)

Holdbarhed: Begrænset (10-15 år)

Succesrate: 80%

Lastning på naboled: Ikke øget

Re-operationsrate: Højere

Ændret gangfunktion: Lav

Anbefales til: Patienter med lavt funktionsniveau

 

Sammenligningen er en generaliseret betragtning, og vi vil altid individualisere, når vi laver en anbefaling til netop dig.

Det simple svar er ja - det er godt at gå, når du har slidgigt. Fordelene ved at gå, når du har slidgigt er, at bevægelse holdet leddet i gang, fordi det nærer brusken, det styrker dine muskler omkring leddet, det forbedrer din balance og stabilitet, og det reducerer stivhed og smerter.

 

Man kan sige, at gang er godt i den rette mængde, med det rette fodtøj og på det rette underlag.

Slidgigt er primært en degenerativ sygdom, hvor brusken i leddet nedbrydes. En reaktion på den proces er, at kroppen reagerer med inflammation med øget væskedannelse, hævelse, rødme, ømhed og nedsat bevægelighed. 

Har du brug for at tale med os?

Kontakt sekretæren:

|

Speciallæger og behandlere

Billede af Niels Herold
Niels Herold
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Claus Wendtland Henriksen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Kristian Behrndtz
Speciallæge i ortopædkirurgi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.