Behandling af sprunget akillessene (akillesseneruptur)

Har du mistanke om, at du har overrevet din akillessene, fordi du har fået pludselige, kraftige smerter og manglende evne til at stå på tæer og gå normalt? Vi kan stille en diagnose hurtigt, så du får den rette behandling og en effektiv helingsproces. 

 

Book tid

Værd at vide om behandling af sprunget akillessene

Akillesseneruptur betyder, at din akillessene er blevet helt eller delvist revet over. 

 

Symptomerne er oftest: 

  • Pludselig, kraftig smerte i læggen. Oftest oplever man et smæld, når akillessenen brister
  • Manglende evne til at stå på tæer eller gå normalt 
  • Hævelse og ømhed i læggen, fordi senen trækker sig op
  • Ofte kan du mærke en defekt i senen ved tryk
  • Du får smerter ved belastning af senen - især i starten og slutningen af aktiviteten

Vi diagnosticerer primært en overrevet akillessene ved sygehistorie, lægelig undersøgelse og evt. ultralydsscanning eller MR-scanning. Det er vigtigt, at du søger lægehjælp hurtigt, hvis du mistænker en overrevet akillessene, da tidlig diagnose og behandling er vigtigt for din helingsproces.

Hvis du har symptomer på en overrevet akillessene, er det vigtigt, at du bliver diagnosticeret hurtigt, så du kan få den rette behandling. Symptomerne er pludselige, kraftige smerter, manglende evne til at stå på tæer og gå normalt, hævelse, ømhed og smerter ved belastning. 

 

Generelt anbefaler vi operativ behandling til yngre personer med et højt aktivitetsniveau. Ikke-operativ behandling anbefaler vi til lidt ældre eller mindre aktive personer. 

 

Hvilken behandling vi vil anbefale netop dig afhænger også af:

  • Om du har været oppe at stå på foden efter senen sprang
  • Hvor længe der er gået, inden du blev bandageret
  • Afstanden mellem enderne på de to sener
  • Om du har fint blodomløb i benene

Forud for din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer.

 

Du må ikke køre bil de første ni uger efter operationen.

Du må ikke støtte på foden de første tre uger efter operationen.

 

Du skal forvente, at der går et år fra du har sprunget din sene, til du er tilbage til sport i højere grad. 

Der findes to måder at behandle en overrevet akillessene på: Operation eller ikke-operativ behandling. Der findes fordele og ulemper ved begge behandlinger som bl.a. afhænger af din alder og dit aktivitetsniveau.

 

Med udgangspunkt i din sygehistorie, en lægelig undersøgelse og evt. scanninger vurderer vi, hvilken behandlingsform, der er den bedste for dig. 

Generelt kan vi sige, at risikoen for at akillessenen springer igen er væsentligt større efter ikke-operativ behandling, mens operation giver en risiko for sårproblemer og infektion.

 

Uanset behandlingsformen vil bandageringstiden være ni uger, hvor du de første tre uger ikke må støtte på foden. I de første syv uger har du kiler i støvlen. I de ni uger må du naturligvis ikke køre bil.

 

Ligegyldigt om din akillessene behandles operativt eller ikke-operativt vil din funktion af senen blive væsentligt bedre, hvis du behandles end hvis du undlader behandling af din overrevede sene.

 

Du skal forvente, at der går et år fra du har sprunget din akillessene, til du er tilbage til sport i højere grad.

Uanset om du får operativ eller ikke-operativ behandling, vil den overrevne sene og støvlebehandlingen medføre en øget risiko for blodprop i dit ben. Risikoen er dog meget lille. Der er også en risiko for vedvarende smerter i akillessenen, og mange får let til moderat nedsat funktion af senen uanset om der foretages operation eller ikke-operativ behandling.

 

Efter operation er der en lille risiko for sårhelingsproblemer og infektion ved operativt behandlede akillessener. Ca. 10% af de, der behandles ikke-operativt får re-ruptur efter afbandagering. 

Speciallæger og behandlere

Billede af Niels Herold
Niels Herold
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Claus Wendtland Henriksen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tom billedramme
Kristian Behrndtz
Speciallæge i ortopædkirurgi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.