Behandling af nedsunken forfod
Nedsunken forfod er en dansk betegnelse for en tilstand, der på fagsprog kaldes forfodsplatfod (metatarsalgi). Det betyder, at forfodsbuens knogler er sunket ned og ikke længere danner en naturlig bue, men i stedet er ændret til en mere flad struktur, hvor specielt de midterste fodrodsknogler går mod underlaget og giver smerter ved gang. Hvis du kan genkende symptomerne og ønsker råd og vejledning, har vi kort ventetid. Vores dygtige ortopædkirurger er eksperter i fødder.
Værd at vide om behandling af nedsunken forfod
Nedsunken forfod er en dansk betegnelse for en tilstand, der på fagsprog kaldes forfodsplatfod (metatarsalgi). Hvis du har nedsunken forfod betyder det, at dine knogler i forfodsbuen er sunket ned og ikke længere danner en naturlig bue, men derimod er ændret til en mere flad struktur. Her går især de midterste fodrodsknogler mod underlaget og giver smerter ved gang.
Mange danner hård hud på trædepuderne og har en fornemmelse af at gå på sten. Risikoen for at få nedsunken forfod øges jo ældre du bliver.
Generelt behandles tilstanden med information, fornuftigt fodtøj, indlæg, evt. fodøvelser og i sjældne tilfælde operation.
Hvis du har daglige smerter og ønsker vurdering og udredning for, om du har nedsunken forfod, nerveknude eller en anden årsag til dine smerter, kan du komme til os mhp. udredning og information.
Vi vil foretage en klinisk undersøgelse og ofte ultralydsscanning og/eller MR-scanning for at sikre den rigtige diagnose. Du vil blive instrueret i anbefaling til sko og indlæg. Ved behov vil vi anlægge en blokade med binyrebarkhormon og ved behov henviser vi dig til fysioterapi.
Hvis du får behandling med blokade, må du gerne køre hjem.
Ikke alle patienter har effekt af indlæg, blokade eller operation. Det skyldes, at nedsunken forfod generelt er en aldersbetinget lidelse, hvor ledbåndene mellem knogler bliver svagere og fedt- og bindevævstykkelse mindskes.
Speciallæger og behandlere


