Slidgigt i storetåen
Storetåens grundled kan rammes af slidgigt, og det kan medføre stivhed (Hallux Rigidus). Slidgigt er den almindeligste form for gigt, og det er ofte en langsomt, fremadskridende sygdom, hvor brusken i et led gradvist ødelægges. Har du smerter, hævelse og knystdannelse i storetåens grundled, kan vores specialuddannede læger indenfor ortopædkirurgi undersøge dig indenfor kort tid.
FAQ om slidgigt i storetåen
- Smerter i storetåens grundled i forbindelse med gang og løb
- Hævelse af storetåens grundled og knyst oven på grundleddet, så tåen fylder mere i skoen
- Stivhed, hvor storetåen ikke kan bøjes opad på normal vis. Du kan have svært ved at sætte af og gå på tæer
- Hård hud på ydersiden af foden pga. ændret gang
Ikke alle af ovenstående symptomer er nødvendigvis til stede.
Ved smerter i en tå gennem flere uger anbefales at opsøge egen læge og blive henvist til vurdering. En udredning med ultralyd og/eller MR-scanning kan verificere, om der er tale om slid eller andre årsager til smerter. Her kan du også få anbefalinger til behandling i form af specielle indlægssåler, specialsko, behandling med binyrebarkhormon blokade eller operation.
Udvikling af slidgigt i storetåen er i langt de fleste tilfælde arveligt betinget og skyldes ikke brug af forkerte sko eller overdreven sportslig aktivitet. Der er ingen evidens for, at gang ændrer udviklingen af slidgigt i din storetå.
Aktivitet kan kortvarigt forværre dine symptomer, men ændrer ikke forløbet. Man kan sige, at slidgigten ”lever sit eget liv” uafhængigt af, hvad du bruger af sko, og hvad du generelt laver.
Speciallæger og behandlere


