Rygsmerter
Har du ondt i ryggen – fx i lænd, bækken eller nakke – eller oplever du ømhed og stivhed, der ikke vil gå væk? Rygsmerter er meget almindelige, men kan skyldes alt fra ufarlige tilstande til diskusprolaps eller gigtsygdomme. Hos os bliver du undersøgt af en reumatologisk speciallæge. Vi tager os god tid til at høre om dine symptomer og din hverdag, laver en grundig lægeundersøgelse, og supplerer ved behov med ultralydsscanning, MR-scanning, røntgen og blodprøver. På den måde kan vi finde årsagen til dine gener og planlægge et målrettet behandlingsforløb. Vi har kort ventetid – kontakt os, hvis du ønsker en vurdering.
Værd at vide om udredning for rygsmerter
Smerter, ømhed og stivhed i ryggen kan skyldes flere forskellige ting, bl.a.:
- Rygsøjlegigt - betændelse i ryggen. Her findes der flere forskellige undertyper som psoriasisgigt, Morbus Bechterew (ankyloserende spondylitis), reaktiv gigt. Det kan også ses i relation til inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og Morbus Crohn.
- Ryg- og bækkensmerter af mekanisk karakter. Bl.a. spondylartrose, facetledsartrose og slidgigt i ryggen
- Smerter i muskler, sener og ledbånd
- Diskusprolaps
- Smerter i haleben
- Spinalstenose
Du kan have glæde af at blive udredt hos en reumatolog, hvis du har stivhed, smerter eller ømhed i ryggen, bækken, nakken eller lænden, eller hvis du har ondt i halebenet.
Hvis du eller din læge har mistanke om, at du har en gigtsygdom, er det også vigtigt, at du bliver udredt.
Vi vil bede dig udfylde de skemaer, du får tilsendt. Du kan forvente en grundig gennemgang og samtale om dine symptomer, en lægeundersøgelse og ved behov foretages vi ultralydsscanninger og bestiller MR-scanning, røntgen og blodprøver.
Ved en udredning for rygsmerter kombinerer vi en grundig samtale om dine symptomer og gener med en lægeundersøgelse. Ved behov foretages der ultralydsscanninger og bestilles MR-scanning, røntgen og blodprøver.
Vi gør, hvad der skal til for at afklare årsagen til dine symptomer, så du kan få en passende behandling. Hvis det er nødvendigt, inddrager vi specialister fra vores andre specialer.