Cyste på halsen
Har du en væskeansamling på halsen? Halscyster er væskeansamlinger, der opstår i hulrum, som allerede er anlagt i fostertilværelsen. En cyste kan give anledning til betændelse, og derfor bør du få den fjernet. Vores erfarne og dygtige speciallæger har kort ventetid på undersøgelse og behandling.
Værd at vide om operation for cyste på halsen
Halscyster er væskeansamlinger, der opstår i hulrum, som allerede er anlagt i fostertilværelse. Cysterne kan give anledning ti betændelsestilstand, og derfor bør de fjernes. Som regel er cyster på halsen godartede.
Cyster på halsen kan give anledning til betændelse, og derfor bør du have den fjernet, hvis du får en halscyste.
Inden din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer om bl.a. fasteregler, brug af kontaktlinser m.m.
Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvor vi forsøger at fjerne hele cysten. Hvis den er placeret i halsens midtlinje, indebærer det ofte, at vi samtidig fjerner en del af dit tungeben. Det giver ingen senfølger.
Vi placerer oftest et dræn i operationsarret for at undgå, at der opstår hævelse det første døgn efter operationen.
Efter operationen bliver du overvåget af en sygeplejerske. Du bliver udskrevet dagen efter operationen og her fjerner vi drænet.
Den første uge kan du have ganske let hævelse omkring operationsarret.
Vi anbefaler, at du tager den med ro en uge efter operationen. Udover det er der ingen forholdsregler i forbindelse med indgrebet.
Hjemtransport
Du skal hentes af et familiemedlem eller en bekendt, som kan følge dig hjem i bil eller taxa. Hvis du har mulighed for at blive kørt hjem af Falck, behøver du ingen anden ledsagelse på hjemturen. I hjemmet skal der være en voksen person, der kan holde øje med dig det første døgn efter operationen, og du bør holde dig inden døre.
Kontrol
Du skal til kontrol ca. to uger efter operationen.
Hvis du får feber eller kraftig hævelse og rødme i operationssåret, skal du kontakte os.
Speciallæger og behandlere


