Lipom: Fjernelse af fedtknude på halsen

Har du en fedtknude på halsen, der generer eller trykker? Det kan være nødvendigt at fjerne et lipom, da de ofte bliver ved med at vokse og kan give trykgener. Vores dygtige speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme har kort ventetid.

 

Book tid

Værd at vide om fjernelse af fedtknude på halsen

Et lipom er en fedtknude, der opstår under huden. De har ikke sammenhæng med overvægt og alle kan få dem. Det er en relativt hyppig tilstand.

Et lipom vil ofte blive ved med at vokse og kan komme til at give trykgener. I det tilfælde kan du have glæde af at få fedtknuden fjernet.

Forud for din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev. Heri står der fasteregler som du skal følge, informationer om brug af kontaktlinser m.m.

Operationen foregår i fuld bedøvelse. I de fleste tilfælde vil vi fjerne én hel lymfekirtel.

Efter din operation bliver du overvåget af en sygeplejerske. Du vil have en plasterforbinding på operationssåret og der kan også være et dræn i såret. 

 

Ofte vil der være en beskeden sivning fra drænet, som vi normalt fjerner dagen efter operationen. Du vil have let nedsat følelse i huden omkring operationsarret. På halsen findes der en del nerver, som kan blive påvirket i forbindelse med operationen. Det afhænger meget af operationsområdets placering. Vi rådgiver dig nærmere om det under din indlæggelse.

 

Vi anbefaler, at du tager det meget roligt den første uge efter operationen, så såret får tid og ro til at hele.

 

Hjemtransport

Du skal hentes af et familiemedlem eller en bekendt, som kan følge dig hjem i bil eller taxa. Hvis du har mulighed for at blive kørt hjem af Falck, behøver du ingen anden ledsagelse på hjemturen. I hjemmet skal der være en voksen person, der kan holde øje med dig det første døgn efter operationen, og du bør holde dig inden døre.

 

Kontrol

Du skal til kontrol hos os ca. to uger efter operationen. Her får du svar på den mikroskopiske undersøgelse af det fjernede væv.

Hvis du får feber eller kraftig hævelse og rødme af operationssåret, skal du kontakte os.

Patientinformation: Version nr.: 105
Dato: 13. maj 2025
Denne behandling tilbydes i: Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Claus Gregers Petersen
Claus Gregers Petersen
Klinikchef, speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Søren Gade
Søren Gade
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Bjarne Gobert Jørgensen
Bjarne Gobert Jørgensen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.