Operation for godartet knude i munden
Har du gener pga. en knude i din mund eller tunge? Ved en operation kan vi fjerne en knude i din mundhule eller tunge. Vi sender materialet, der er fjernet, til mikroskopisk undersøgelse for at få en sikker diagnose. Vi har kort ventetid på undersøgelse og behandling.
Værd at vide om operation for en godartet knude i munden
Gener i munden kan skyldes en knude. Den kan enten sidde i tungen eller mundslimhinden. Andre gener, som vi kan afhjælpe, kan være ar eller strammende strøg i munden.
Knuder i munden kan være generende, og derfor kan du have glæde af at få en knude fjernet. Samtidig sender vi altid materialet, der er fjernet, til mikroskopisk undersøgelse for at få en sikker diagnose, så vi ved, at der var tale om en godartet knude.
Forud for din operation hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks. Her får du alle relevante informationer om din behandling.
Ved en operation fjerner vi den generende knude i tungen eller mundslimhinden. Materialet, der er fjernet, sender vi til mikroskopisk undersøgelse for at få en sikker diagnose.
Ca. to uger efter indgrebet kan vi afgøre, om fjernelse var tilstrækkelig, eller om du skal tilbydes yderligere behandling. Det ved vi, når vi har fået svar på den mikroskopiske undersøgelse.
Speciallæger og behandlere


