Forhøjet calcium (hypercalcæmi)

Har du symptomer på forhøjet calcium i blodet - kvalme, mavesmerter, nedsat appetit, tendens til at danne nyresten eller muskelsmerter? Symptomerne kan være mangeartede og ikke helt entydige. Hypercalcæmi kan skyldes kræftsygdom eller, at du producerer for meget hormon fra biskjoldbruskkirtlen, og derfor er det vigtigt, at du bliver udredt.

 

Book tid

Værd at vide om behandling af forhøjet calcium

Hypercalcæmi betyder, at du har for meget calcium i det blod. Det kan give symptomer fra mave og tarm i form af kvalme, opkastninger, ondt i maven og forstoppelse. Det kan også vise sig via urinvejene, hvor du let danner nyresten eller, at du tisser uforklarligt meget.

Hvis du har fået påvist forhøjet calcium i blodet, er det vigtigt, at du får afklaret, om det skyldes en ondartet sygdom, eller om tilstanden kommer af andre årsager. 

Du vil blive undersøgt med blodprøver og evt. urinprøver. Det kan også blive nødvendigt med CT-scanning og DXA-scanning for at afklare, om du har nyresten eller knogleskørhed.

 

Hvis vi ikke kan udelukke kræft som årsag til forhøjet calcium i blodet, vil du blive henvist til hurtig udredning i et kræftpakkeforløb på en sygehusafdeling, der har ekspertise i det.

Når man skal behandle forhøjet calcium i blodet, er det vigtigt at få afklaret, om der er mistanke om en bagvedliggende kræftsygdom. Hvis der er det, foregår den fremtidige behandling og udredning i sygehusregi, hvor du får fastslået og behandlet det, det drejer sig om. 

 

Hvis du producerer for meget biskjoldbruskkirtelhormon, kan det også give forhøjet calcium. Her er det vigtigt, at vi får fastslået, om det forhøjede calcium og biskjoldbruskkirtelhormon giver anledning til knogleskørhed eller, at du danner nyresten. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, at vi finder ud af, hvilken biskjoldbruskkirtel, der er ansvarlig for, at du har forhøjet calcium, så den kan fjernes ved operation. 

Hvis operation af biskjoldbruskkirtlerne bliver løsningen, kan der efterfølgende være behov for løbende kontrol af dit calcium-indhold i blodet og evt. tilskud med calcium og D-vitamin.

Hvis du skal opereres, vil den øre-, næse-, halsafdeling, der foretager operationen orientere dig om mulige bivirkninger til operationen, og om hvordan du vil blive fulgt derefter.

Speciallæger og behandlere

Billede af Søren Nielsen
Søren Nielsen
Speciallæge i endokrinologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.