Nedsat produktion af testosteron

Har du mistanke om testosteronmangel? Symptomerne kommer ofte snigende og kan fx være nedsat sexlyst og mistet muskelstyrke. Vi kan undersøge dig med kort ventetid og behandlingens succesrate er tæt på 100%. 

 

Book tid

Værd at vide om behandling af nedsat produktion af testosteron

Testosteronmangel er en tilstand, hvor du ikke længere har en normal mængde testosteron i blodet.

 

Mangel på testosteron (mandligt kønshormon) skyldes, at testiklerne ikke længere kan producere tilstrækkelige mængder testosteron. Årsagen kan være en sygdom i testiklerne eller hypofysen, som regulerer produktionen af testosteron.

 

Symptomerne på testosteronmangel

Symptomerne kommer ofte snigende henad vejen. Mange vil opleve en nedsat sexlyst, og nedsat evne til at få normal erektion og gennemføre et normalt samleje. I nogle tilfælde kan du miste muskelmasse og styrke. I stedet kan du opleve, at du begynder at få mere fedt på kroppen. 

Du kan have glæde af behandling, hvis du har symptomer på testosteronmangel:

  • Nedsat sexlyst
  • Nedsat evne til normal erektion
  • Nedsat evne til at gennemføre et normalt samleje
  • Tab af muskelmasse og styrke
  • Vægtøgning, hvor du tager på i fedt

Behandlingen foregår ved, at vi tilfører din krop testosteron. Det kan enten være i form af en gel, du skal smøre på huden eller en indsprøjtning, som du skal have ca. hver tredje måned. Succesraten er tæt på 100%.

Hvis dosis bliver for høj, ændres blodets tæthed (hæmatokrit), hvilket betyder, at blodet bliver for tykt og derfor kan give anledning til blodprop i de dybe vener (trombose). Det kan i sjældne tilfælde være en farlig tilstand, da trombose kan give smerter og hævelse (især i benene), men kan også rives løs og sætte sig i lungerne (lungeemboli), som kan være livsfarlig. Overbehandling kan også øge risikoen for prostatakræft. Det er derfor vigtigt, at behandlingen overholdes og løbende justeres i samråd med din læge.

Patientinformation: Version nr.: 103
Dato: 11. juni 2020
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Søren Nielsen
Søren Nielsen
Speciallæge i endokrinologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.