Det aktive stof i produkterne Botox®, Azzalure®, Dysport®, Vistabel® og Xeomin® er det samme, nemlig botulinumtoksin.
De fem nævnte produkter virker alle ens, men er produceret af forskellige firmaer.
Derfor har vi i dette informationsmateriale valgt at omtale stofferne samlet og kalde dem botulinumtoksin og ikke Botox, som de kaldes i almindelig tale.
Botulinumtoksin er et toksin, der er udvundet af bakterien Clostridium botulinum. Stoffet har igennem mange år været anvendt til behandling af spastiske muskler, spændingshovedpine, rynker og kraftig svedtendens i hænder og armhuler. Når stoffet injiceres i mimiske rynker i ansigtet (rynker, som skyldes muskelaktivitet), afslappes disse. Når stoffet injiceres i områder med svedkirtler, hæmmes sveddannelsen, idet botulinumtoksin forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og svedkirtler.
Det er vigtigt at man ikke har anvendt antiperspirant i området, idet denne kan reducere svedtendensen og uhensigtsmæssigt sløre problemets størrelse.
Hårene i armhulerne skal ved behandlingen være nybarberede.
For at undersøge hvor koncentrationen af aktive svedkirtler er størst, laves som regel en Minors test. (håndflader eller armhuler påsmøres jod, og herefter drysses med kartoffelmel). Områder med kraftigst svedtendens mørkfarves efter få sekunder, og der injiceres botulinumtoksin i et netværk i huden i det mørkfarvede område.
Behandling af armhuler føles som små stik men det kræver ikke bedøvelse.
Ved behandling af håndflader anlægges en lokalbedøvelse. Som følge deraf, kan muskelkraften i hånden være reduceret i nogle timer efter behandlingen. Efter behandling i håndfladerne er der risiko for at finmotorikken påvirkes, og at det f.eks. kan være svært at knappe knapper i en periode efter behandlingen.
Effekten indtræder 5 til 10 dage efter behandlingen og holder normalt i ca. 5 til 8 måneder, hvorefter der kan gives genbehandling
Gravide, ammende, personer med muskelsygdomme.
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM
HudCenter Mølholm, Dermatologisk Laserklinik