Åreknuder
Omtrent en tredjedel af befolkningen i Danmark udvikler åreknuder i løbet af livet. Åreknuder er en udvidelse af venerne og de giver symptomer som tyngde, træthedsfornemmelse, hævelse og misfarvning af huden. Ubehandlede åreknuder kan også give skinnebenssår. Vi kan undersøge dig inden for kort tid og finde den rette behandling.
Behandlinger
5 råd til at mindske gener ved åreknuder
Både mænd og kvinder rammes af åreknuder, men hvorfor opstår de? Speciallæge Sten Vammen gør dig klogere og giver 5 råd til, hvordan du kan mindske generne.
Se mere
FAQ om åreknuder
Når vores speciallæge skal vurdere om der er grundlag for behandling af åreknuder, vil det altid være på baggrund af en forundersøgelse med klinisk vurdering sammenholdt med en ultralydsscanning.
Vi anbefaler, at du venter med behandling, til du er færdig med at amme.
Der findes ingen faste grænser for, hvornår et BMI er for højt, til at man kan tillråde en behandling. Man ved dog fra studier, at BMI over 30 generelt medfører flere komplikationer ved behandling og hos enkelte patienter, må man helt fraråde behandling før end et vægttab er gennemført. Det vil dog altid være en klinisk vurdering sammenholdt med sygehistorie og en ultralydsundersøgelse, der vil være afgørende.
Ja. Hvis du tager blodfortyndende medicin, så skal du ikke tage en pause fra det. Det bør kun ske i yderst sjældne tilfælde, og i så fald har lægen informeret dig om det ved forundersøgelsen.
Der er ingen fysisk eller medicinsk grund, der forhindrer dig i at rejse umiddelbart efter behandlingen. Det anbefales dog, at du kontakter din rejseforsikringsudbyder, da det er dem, der sætter kriterierne for, hvornår du er forsikret efter en behandling.
Så længe du har synlige misfarvninger og/eller ar, anbefaler vi, at du bruger en stærk solcreme, mindst faktor 30, på dine ben, når du er i solen.
Direkte solbadning og solarier anbefales ikke, men du kan bevæge dig frit udenfor i solen uden at dække dig til. For at tage højde for smitterisikoen bør du undgå at bade i badekar, svømmehal og lignende før alle dine injektionssteder er helet, ca. 10-14 dage.
Du kan løfte, gå og løbe i det omfang, du selv føler, at du kan klare. Hård fysisk sport anbefaler vi at vente med 1 til 2 uger efter behandlingen.
Speciallæger og behandlere