SkinPen®
Patientinformation Version nr.: 106
Dato: 21. oktober 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

SkinPen®

Hvad kan SkinPen® bruges til?

SkinPen® er den første mikroneedling-enhed i verden, som er godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA), og som er klinisk dokumenteret til sikkert og effektivt at behandle og reducere ar efter akne i ansigtet. 

Derudover er behandlingen med til at reducere solskader, fine linjer og rynker og til at opnå en naturlig og ensartet hudstruktur.

SkinPen® er klinisk dokumenteret til at virke hos både mænd og kvinder og på både lys og mørk hudtype.

  

Behandling med SkinPen®

SkinPen® udsætter huden for kontrollerede mikroskader og stimulerer derved kroppens naturlige sårhelingsproces, mens den minimerer celleskader. Behandlingen udføres med éngangsnåle, som bliver ført hen over huden i 3 passager. Behandlingen bygger på den videnskabeligt dokumenterede  effekt kaldet Collagen Induktion Therapy, og stimulerer, grundet de mange små huller i huden, til ny kollagendannelse. 

 

En behandling af ansigtet tager ca. 30 min.

 

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen kan huden være lyserød til rød som ved en let til moderat solskoldning. Typiske reaktioner er tør og ru hud, stramning i huden, rødme, kløe, afskalning, ubehag, ømhed og en brændende fornemmelse. Dette vil aftage efter en uges tid.

 

Kan behandlingen gentages?

Behandlingen kan gentages med minimum 1 måneds mellemrum. 

 

Forventet resultat

Hudstrukturen forbedres. Flere behandlinger vil optimere resultatet.

 

Lov om betænkningstid og samtykke 

Før du kan modtage en kosmetisk behandling, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen og have modtaget såvel skriftlig som mundtlig information. Behandlingen kan herefter udføres samme dag.

 

Forsigtighedsregler

Vi tilbyder ikke behandlingen til gravide eller ammende.

 

Vi glæder os til at se dig

Da det for nogle kan være rart at have en at dele oplevelsen med, er du velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle (bisidder) til konsultationen.

Har du brug for at tale med os?
Kontakt sekretæren:

Speciallæger og behandlere

Billede af Anette Fejerskov
Anette Fejerskov
Intensivsygeplejerske og specialsygeplejerske i kosmetisk dermatologi
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.