Hvornår skal jeg søge læge?
Patientinformation
Version nr.: 109
Dato: 09. september 2024
Denne behandling tilbydes i: Vejle
Hvornår skal jeg søge læge?
Symptomer på brystkræft
Der findes flere typer brystkræft og symptomerne kan være forskellige. Det mest almindelige symptom på brystkræft er en knude i brystet eller i armhulen, men en forandring i huden eller omkring brystvorten kan også være symptom på brystkræft.
De mest almindelige symptomer på bryst kræft er:
- En hård uøm knude, som ikke kan skubbes rundt med (sidder fast i vævet)
- En indtrækning af hud eller brystvorte
- Ved blod eller klar væske fra brystvorten
- Ved vedvarende ensidigt hævede lymfeknuder i armhule
Sjældne symptomer på brystkræft
- Smerter i et område af brystet som ikke kan forklares ved menstruationscyklus
- Sår og eksem på brystvorten der kan skyldes en særlig type brystkræft kaldet "Paget`s disease". Denne tilstand er oftest forbundet med brystkræft eller forstadier til brystkræft.
- Sårdannelse på selve brystet kan ses ved fremskreden brystkræft
- Betændelseslignenede rødme, varme, hævelse uden feber og hvor antibiotika ikke har effekt.
Der vil ofte være tale om helt godartede forandringer, men lad for en sikkerheds skyld lægen undersøge det.
Hvis du opdager en knude efter du er gået i overgangsalder, bør du altid gå til læge og få brystet undersøgt, da knuder, som bliver dannet efter overgangsalder, sjældent er godartede.
Har du brug for at tale med os?
Speciallæger og behandlere

Ela Saganowska Sørensen
Radiograf

Ragnhild Iversen
Radiograf

Rasa Olsen
Radiograf

Margarethe Hansen
Screeningsassistent
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.