Operation for pinguecula: Vævsansamling på øjeæblet
Pinguecula er en vævsansamling uden på øjeæblet, som giver en gul eller hvid plet på hornhinden. Det ses oftest ind mod næsen, men kan forekomme på begge sider af hornhinden. Et pinguecula består af bindevæv og fedtvæv og kan indimellem blive irriteret. Vores speciallæger i øjensygdomme kan undersøge og behandle dig indenfor kort tid.
Værd at vide om operation for pinguecula
Pinguecula er en vævsansamling uden på øjeæblet. Den kan ses som en gul eller hvid plet på hornhinden. Det ses oftest ind mod næsen, men kan forekomme på begge sider af hornhinden.
Et pinguecula består af bindevæv og fedtvæv og kan indimellem blive irriteret. I det tilfælde kan der opstå rødme og fremmedlegemefornemmelse i øjet.
Det er en godartet tilstand, og man ved ikke, hvorfor den opstår.
Ved en operation for pinguecula skraber vi en smule af det fortykkede område af slimhinden. Hvis det er nødvendigt kan vi også fjerne et lille stykke slimhinde.
Operation kan udføres, hvis du har vedvarende fremmedlegemefornemmelse i øjet eller betydende kosmetiske gener.
Oftest er det tilstrækkeligt at anvende fugtende øjendråber. Alternativt, hvis der opstår rødme, kan det være nødvendigt med et kort kur med mild binyrebarkhormon øjendråber.
I de første dage efter operationen kan du have irritation i øjet. Du skal anvende håndkøbs-smertestillende medicin, og derfor sørge for at have købt det forud.
Operation foregår på en operationsstue under et operationsmikroskop, og du ligger ned. Vi drypper dit øje med lokal bedøvende øjendråber. Efter en desinfektionsprocedure sættes en lille bøjle imellem dine øjenlåg. Du skal altså ikke bekymre dig om at holde øjet åbent.
Vi skraber det lille fortykkede område væk fra slimhinden. Nogle gange fjernes et lille stykke af slimhinden. Det er sjældent nødvendigt at anvende tråd.
I de første dage efter operationen kan du have irritation i øjet, og du skal anvende håndkøbs-smertestillende medicin.
Du skal være forsigtig ved berøring af øjet – og du må ikke gnide dig i øjet.
I den første uge efter operationen skal du ikke lave voldsom sport og gå i svømmehal. Jobmæssigt er der ingen restriktioner.
I minimum 4 uger vil øjet være rødt i varierende grad, og du vil have fremmedlegemefornemmelse i øjet, specielt i starten.
Drypning efter operationen
Du skal anvende øjendråber efter operationen. Du får information fra os om drypning.
Der er ikke behov for kontrol efterfølgende.
Speciallæger og behandlere


