Patientinformation
Xantelasmata, kolesterol aflejringer i øjenlågene
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Xantelasmata, kolesterol aflejringer i øjenlågene

Xantelasmata er kolesterol aflejringer i øjenlågene og ses som gullige eller hvide plamager.

 

Kolesterol-pletter er ikke i sig selv farlige og gør ikke ondt, men de kan være meget iøjnefaldende og til stor kosmetisk gene. Det er hensigtsmæssigt at få målt fedtstoffer i blodet hos egen læge. 

 

Operation

Operationen foregår i lokal bedøvelse med CO2-laser. Du får lokal bedøvende øjendråber og en indsprøjtning med lokal bedøvelse. Der lægges beskyttende kontaktlinser i øjnene under behandlingen. Hvis dine xantelasmata er store afsluttes med tråde i huden. Hvis der udelukkende anvendes laser, opstår der sårskorper, som forsvinder efter 1-2 uger. 

 

Efter operationen

Du kan føre et almindeligt liv i tiden efter operationen, men undlad sport i 1 uges tid. Du kan opleve rødme og hævelse i varierende grad. Man oplever sjældent smerte. Der ses i starten arvæv, som svinder med tiden. Vi anbefaler, at du anvender høj solfaktor på øjenomgivelserne i min. 6 måneder efter operationen med henblik på at undgå misfarvning af ar-linien. 

Nye Xantelasmata kan opstå senere. 

 

Drypning efter operationen

Der skal ikke anvendes øjendråber efter operationen.

 

Kontrol

Der er ikke behov for kontrol med mindre der er anvendt tråde. Tråde skal fjernes efter 8-10 dage. 

 

Hvis du oplever problemer, kan du sende et foto til team33@molholm.dk, så kan vi tage stilling til, om der er behov for et ekstra kontrolbesøg. 

 

Venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

Øjenklinikken - oftalmologi

Version nr. 103 . Dato 14. apr 2021
Speciallæger og behandlere
Kim Julian
Kim Julian
Speciallæge i øjensygdomme
Lene Hansen
Lene Hansen
Speciallæge i øjensygdomme
Malene Hansen
Malene Hansen
Optiker

Til top