Nedsat hørelse, smerter i øret og kroniske propper
Har du nedsat hørelse, høretab eller tinnitus, kan det skyldes flere ting. Vi kan undersøge, om du har en defekt mellemøreknogle, om du har hul i trommehinden, en øregangsknude eller forsnævringer i øregangen. Vores speciallæger i øresygdomme og lidelser i ørene kan undersøge og behandle dig indenfor kort tid.
Behandlinger
FAQ om nedsat hørelse og smerter i øret
I langt de fleste tilfælde er dårlig hørelse ikke i sig selv tegn på underliggende sygdom, og skyldes oftest tab af sanseceller i det indre øre (høresneglen). I nogle tilfælde kan det dog også skyldes en tilstand i mellemøret eller trommehinden, hvor man fx kan have væske i mellemøret eller et hul på trommehinden.
Hvis du oplever, at du pludseligt har mistet hørelse på øret, er det vigtigt, at du opsøger læge hurtigst muligt, da du i nogle tilfælde helst skal opstarte medicinsk behandling indenfor 72 timer, hvis der skal være en chance for at kunne forbedre prognosen. I alle tilfælde med nedsat hørelse er det vigtigt at blive undersøgt hos en ørelæge, så årsagen kan fastslås og en evt. behandling kan sættes i gang.
Smerter i ørene kan opstå i øregangen eller mellemøret og kan skyldes en lang række af forskellige tilstande. Hvis du oplever smerter i ørene og ikke ved hvorfor det er opstået, er det vigtigt at blive set af en ørelæge for at få stillet diagnosen.
I de fleste tilfælde ved en sprængt trommehinden, vil du opleve let nedsat hørelse og øresusen på det pågældende øre. Ofte vil der også kunne komme perioder med lidt væske ud af øret, og der kan være smerter. Oplever du symptomerne kan den endelige diagnose først stilles ved en høreprøve hos ørelægen sammen med en vurdering af trommehinden med mikroskop.
Speciallæger og behandlere


