Muskelafslappende behandling for overaktiv blære

Har du problemer med hyppige eller ufrivillige vandladninger? Det kan skyldes en overaktiv blære, som kan behandles med en muskelafslappende behandling med indsprøjtning af medicin. Behandlingen indtræder efter 2-7 dage og giver færre vandladninger, mindre trang og større vandladningsportioner. Vi har kort ventetid på undersøgelse og behandling. 

 

Book tid

Værd at vide om muskelafslappende behandling af urinblæren

En overaktiv blære betyder, at du meget hyppigt oplever vandladningstrang. Ofte kommer trangen så pludseligt og voldsomt, at du må finde et toilet hurtigst muligt for at undgå ufrivillig vandladning. Nogle oplever mange episoder, hvor de ikke når toilettet, før vandladningen går i gang. 

Du kan have glæde af behandling, hvis du døjer med hyppig vandladninger eller trang til at lade vandet, som kommer så hurtigt og voldsomt, at du har svært ved at undgå ufrivillige vandladninger.

Forud for din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer.

 

Hvis du har mistanke om blærebetændelse inden din behandling, skal du kontakte din praktiserende læge og få det undersøgt. 

 

Hvis du skal behandles i fuld bedøvelse, skal du have en ledsager til at stå for din hjemtransport, da du ikke selv må køre bil. 

Der findes flere forskellige typer af medicin, der dæmper blærens overaktivitet. 

Hvis tabletbehandling ikke er tilstrækkelig for dig, kan vi udføre et lille indgreb, hvor vi sprøjter Botox ind i blæren. Det er en meget effektiv behandling, der giver færre vandladninger, mindre trang og større vandladningsportioner. 

 

Behandlingen foretages normalt i lokalbedøvelse og i visse tilfælde (fx hos børn) i fuld bedøvelse. 

 

Behandlingen gives ved, at vi indfører en kikkert i blæren. Med en nål kan vi sprøjte medicinen ind i blærevæggen. Vi foretaget i alt 10 - 20 stik i blæren, og de fleste beskriver et moderat ubehag i forbindelse med det. Dog vælger stort set alle, som får gentaget behandlingen, at få det gjort i lokalbedøvelse igen.

Efter behandlingen kan du tage hjem, så snart du er klar til det.

Hvis du har været i fuld bedøvelse, må du ikke selv køre bil hjem. Det er derfor vigtigt, at du har en aftale med en ledsager, der kan sørge for hjemtransporten.

 

Du bliver tilbudt opfølgning efter ca. 2 måneder med henblik på, hvordan det går.

 

Virkning

Behandlingens virkning indtræder efter 2 til 7 dage. Resultatet er nedsat sammentrækningskraft af blæren, hvilket giver dig en meget bedre kontrol over blæren. Det betyder færre vandladninger, mindre trang og større vandladningsportioner.

Patientinformation: Version nr.: 107
Dato: 05. februar 2023
Denne behandling tilbydes i: Vejle, Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Martin Mørck Mortensen
Martin Mørck Mortensen
Speciallæge i urologi, Ph.D
Billede af Gabriella Edvardsson Alsøe
Gabriella Edvardsson Alsøe
Svensk patientrådgiver
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.