Nyt studie fra USA: Vægttab med operation har højest effekt
I to år har man i et nyt, stort studie i USA direkte sammenlignet patienter, der tog vægttabsmedicin med patienter, der gennemgik en vægttabsoperation. I alt blev 1.548 patienter fulgt i to år. Se mere her om resultaterne.
Aldrig før har der været så mange mennesker på vægttabsmedicin, og forskere forventer et stigende forbrug af vægttabsmedicin i fremtiden.
Medicinalfirmaerne NOVO og Eli Lily er to af verdens førende medicinalvirksomheder, der i øjeblikket kæmper om dominansen på det hastigt voksende marked for vægttabsmedicin, men i et nyt studie fra JAMA (Journal of the American Medical Association) har man direkte sammenlignet patienter, der tog vægttabsmedicin med patienter, der gennemgik en vægttabsoperation.
1.548 patienter blev fulgt i to år
Studiet involverede 1.548 patienter, der blev fulgt i to år. Man ønskede at undersøge to ting; dels at sammenligne hvordan det gik med vægttabet, og om vægttabet blev vedligeholdt og dels at sammenligne udgifterne til de to behandlinger.
Og selvom resultatet måske kan overraske de fleste danskere, så er det ingen overraskelse for Thorbjørn Sommer, der er speciallæge i mavetarmsygdomme og ekspert i vægttabsoperation og vægttabsmedicin, og flugter meget godt med den effekt han ser, hos sine egne patienter.
”Vi tilbyder både medicinsk vægttab og vægttabsoperationer, og jeg har fulgt vores patienter, der har gennemgået medicinsk vægttab gennem de sidste fem år, og vores erfaringer siger, at det er utrolig svært for de patienter, der får vægttabsmedicin at holde vægten på den lange bane,” siger han.
Figuren viser vægttabet i procent over en periode på 24 måneder. Den gule stiplede linje illustrerer vægttabet hos de patienter, der fik medicinsk behandling, og den mørkeblå stiplede linje viser vægttabet hos de patienter, der fik en vægttabsoperation.
Vægttabsoperation er 18% billigere
Ser man på vægttabet og hvor mange procent, patienterne i undersøgelsen tabte sig fra deres udgangsvægt, var der en dobbelt så høj effekt ved en vægttabsoperation som fx Gastric Bypass eller Gastric Sleeve sammenlignet med vægttabsmedicinsk behandling efter 24 måneder. Og på den lange bane, ser Thorbjørn Sommer endnu bedre resultater:
”Vi ved fra undersøgelser, at de fleste af de patienter, der har gennemgået en Gastric Bypass eller Gastric Sleeve også fastholde vægttabet selv efter 20 år,” fortæller han.
Ser man på prisen, så er det også en noget mere bekostelig affære. Udgifterne til patienter i medicinsk behandling vil nemlig være stigende, for de der har vedvarende behov for behandling og derfor skal tage medicinen i mange år, mens omkostningerne til en vægtabsoperation primært ligger indenfor de første par år. Allerede efter to år, var patienternes udgift til medicin 18% større end hos de patienter, der havde fået foretaget en vægttabsoperation.
Vægttabsoperation har dobbelt så stor effekt
Thorbjørn Sommer, der tilbyder begge typer vægttabsbehandling, og som følger forskningen tæt, er ikke i tvivl om, hvad der er årsagen til, at en vægttabsoperation giver de bedste betingelser på lang sigt, som henviser til andre undersøgelser af effekten af blandt andet vægttabsmedicin.
”Langt de fleste patienter, som indtager vægttabsmedicin, vil opleve at tabe sig meget i starten, og når du har ramt cirka 16 procent, vil dit vægttab flade ud,” fortæller speciallægen, som understreger at uanset hvilken form for vægttabsbehandling, man går i gang med, altid skal supplere med kostrådgivning fra diætister.
En anden årsag fra samme undersøgelse viser, at der er stor risiko for tilbagefald, hvis du stopper med at tage Wegovy, og at der er en stor chance for, at kiloene vender tilbage, nøjagtig som du kan opleve efter en slankekur.
Der skal da også en vis disciplin til at holde vægten, som her understreger endnu en faktor:
”Det der overrasker de fleste, er at 40 procent af den vægt du taber ved medicinsk vægttab, vil være muskelmasse, og mange kommer naturligt til at fokusere alene på vægttabet i kilo fremfor, hvilket væv du vil tabe,” siger Thorbjørn Sommer, og understreger, at man skal være forberedt på den store risiko, der er for at genvinde overvægten.
Speciallægen forklarer også, at han ikke anbefaler medicinsk behandling til alle, ligesom det heller ikke er alle, der er egnet til en vægttabsoperation.
Fedme er en anerkendt sygdom hos WHO
Igennem de senere år, har man fået mere viden om, hvad der er årsag til, at nogen bliver overvægtige, mens andre ikke gør. I dag er fedme anerkendt som en kronisk sygdom af blandt andet verdensorganisationen WHO.
Det er et center i vores hjerne, der bestemmer om vi føler os sultne eller mætte. Er man svært overvægtig, er der sket en dysregulering af det appetitregulerende center, forklarer Thorbjørn Sommer:
”Du beslutter ikke selv om du er sulten, det sker via et center i din hjerne, som vi ikke selv er herre over,” siger han, og forklarer at langt de fleste overvægtige sjældent vil have nogen effekt af de slankekure, som de oftest har mislykkes med flere gange, før de sidder hos ham.
Om JAMA
JAMA er et internationalt anerkendt og videnskabeligt tidsskrift, der udgives 48 gange om året af den amerikanske lægeforening, American Medical Association. Tidsskriftet publicerer original forskning, oversigtsartikler (reviews) og redaktionelle indlæg, der dækker alle aspekter af biomedicin og sundhedsvidenskab.
Kilde: https://jamanetwork.com/journals/jamasurgery/fullarticle/2839126
Se mere om behandling for overvægt
21. april 2026, Anni Kathrine Søndergaard