Onkologisk Rådgivning
Har du mistet overblik over dit kræftforløb, og ønsker du trygge rammer, hvor du kan stille de svære spørgsmål?
I en svær og uoverskuelig tid hjælper vi dig med at skabe overblik over din sygdom, behandlingsmuligheder og rettigheder. Vi varetager ikke behandlingen, men fungerer som din trygge, lyttende og faglige bisidder, der sikrer, at du forstår alle dine muligheder - uanset om det er i det offentlige system, eller hvis du overvejer behandling i privat regi.
Vores speciallæge i onkologi har mange års erfaring og en bred faglig ekspertise inden for en lang række kræftsygdomme.
Samtalerne i rådgivningsforløbet foregår altid på et velforberedt grundlag. Vi møder dig og dine pårørende med åbenhed, ærlighed og respekt - det betyder noget.
Vi tilbyder rådgivning gennem dit kræftforløb
Få overblik og tryghed i dit kræftforløb fra en erfaren og uvildig speciallæge i onkologi.
Vi gennemgår din sygdom og behandling og der er god tid til at få svar på dine spørgsmål. Vores speciallæge er din personlige sparringspartner i en svær tid.
Vores patienter siger
"Fra jeg trådte ind af døren har jeg følt mig tryg og hørt. Jeres speciallæge tog sig god tid og lyttede aktivt. Her er empati, professionalisme og tillid nøgleord for arbejdet. Der bliver taget hånd om problemerne. Kæmpe anbefaling her fra."
FAQ om onkologisk rådgivning
Vi tilbyder onkologisk rådgivning til alle voksne (≥18 år), der er diagnosticeret med kræft. Det drejer sig om onkologiske kræftsygdomme som fx lunge-, bryst-, tarm- og underlivskræft. Vores rådgivning omfatter ikke hæmatologiske sygdomme som blod- og lymfekræft.
Du kan læse mere om forløbet her.
Ja, du kan sagtens få rådgivning, selvom du er i behandling. Behovet for rådgivning kan være aktuelt under alle faser af et sygdomsforløb.
Uanset om du er nydiagnosticeret, er i et behandlingsforløb, er i opfølgning efter afsluttet behandling, er under udredning for tilbagefald eller sygdomsforværring, eller hvis du ikke længere modtager onkologisk behandling, kan vi tilbyde støtte og rådgivning.