Hvordan står din sundhedstilstand egentlig til?

Med alderen bliver forebyggelse mere og mere afgørende, da den måde du lever på, begynder at have en mærkbar indvirkning på kroppen. Og netop forebyggelse og at leve bedre og længere er en af vores speciallæger, Jannik Pallisgaard, særligt optaget af.

Men hvordan kan du vide, hvordan sin sundhedstilstand egentlig står til? Vi kommer her omkring otte områder, der kan have særlig betydning for din sundhedstilstand. Vi håber, du hænger i.

 

Til dagligt går vi ikke rundt og tænker på vores blodtryk, kolesteroltal, kondital eller triglycerid. Men har du en familiehistorie med alvorlig sygdom, eller mistanke om, at du måske kan være disponeret for hjerte-kar-sygdom, så er der nogle vigtige faktorer at holde øje med, fortæller Jannik Pallisgaard, der er speciallæge på Privathospitalet Mølholm.

 

”Det er ikke kun vores livsstil, der har betydning for vores sundhedstilstand. Nogle personer har arveanlæg og en familiehistorie, hvor det kan være gavnligt at holde øje med en række faktorer, for det er ikke alt, der giver symptomer,” fortæller han.

Livsstilsændringer kan påvirke dit blodtryk

Til at starte med, ser vi nærmere på blodtrykket, som er en af de faktorer, som er vigtige at kende til. For rent faktisk kan du gå rundt i mange år med forhøjet blodtryk helt uden symptomer, og præcist et forhøjet blodtryk kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

 

En enkelt måling af dit blodtryk kan dog være påvirket af situationen, fx stress, nervøsitet eller kaffe lige inden undersøgelsen. Derfor kan målinger over en periode derhjemme ofte give et mere præcist billede.

 

Det er også vigtigt at vide, at dit blodtryk kan påvirkes både negativt og positivt af din livsstil. Det vil sige, at overvægt, for meget salt, for stort indtag af alkohol, rygning, dårlig søvn, stress og for nogle indtag af lakrids kan øge dit blodtryk.

 

Du kan altså gøre en hel del selv for at forebygge forhøjet blodtryk, fortæller speciallægen.

 

”Selvom det lyder ret enkelt, så kan regelmæssig motion, sund kost, mindre alkohol, god søvn og at få håndteret din stress faktisk være med til at sænke dit blodtryk,” siger Jannik Pallisgaard, som dog slår fast at livsstilsændringer ikke altid er tilstrækkelige, og her vil medicinsk behandling være nødvendig for at beskytte hjertet og kredsløbet.

Sov godt

En af de vigtigste kilder til en god fysisk og mental sundhedstilstand er en god søvn. For mens du sover, genoplader du din krop.

 

Hjertet og pulsen får ro, hjernen bearbejder de oplevelser og indtryk, vi har haft i løbet af dagen og ”rydder op” til næste dag. Men det er ikke det eneste der sker, mens vi sover.

 

Vores hormonbalance reguleres, og det har både betydning for din appetit, dit blodsukker og dit stress niveau. Men du vil også opleve at kunne tænke mere klart og have et bedre humør.

 

De fleste voksne har brug for 7-9 timers kvalitetssøvn hver nat, og regelmæssige senge- og opvågningstider hjælper kroppen. Får du for lidt søvn gennem en længere periode, kan det påvirke din sundhedstilstand i en negativ retning. Men hvordan får man en god søvn?

 

Vores speciallæge fortæller, at det kan være svært at ændre på gamle, indgroede vaner. Koffein, sene måltider og sengetider og underholdning på mobilen umiddelbart før du slukker for sengelampen, ikke er den bedste cocktail, hvis du vil have en god søvn.

 

Han forklarer, at du selv kan gøre noget, for at give din krop de bedste forudsætninger for at få genopladet batterierne til næste dag:

 

”Et roligt, mørkt og køligt sovemiljø uden elektronik - og en rolig rutine før sengetid, fx med læsning eller meditation, er de bedste rammer for en god søvn,” siger Jannik Pallisgaard, som også nævner at motion i løbet af dagen også fremmer søvnen, men ikke bør ligge for tæt på sengetid.

 

Motion og bevægelse er noget af det bedste

Og nu vi har fat i motionen, ja så er du nok ikke tvivl om, at motion og bevægelse er godt for din sundhed. Men vi bliver alligevel lige hængende her et øjeblik.

 

For motion og en aktiv livsstil er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv. Regelmæssig bevægelse styrker dit hjerte, dine muskler og knogler. Og faktisk er motion også med til at reducere risikoen for en lang række sygdomme og hjælper med at holde din vægt stabil.

 

Ikke nok med det, har fysisk aktivitet også en positiv effekt på dit humør, dit energiniveau og din søvn. Og når vi kombinerer motion med sunde vaner som god kost og nok hvile, forlænger vi ikke bare vores levetid – du er også med til at sikre, at dine ekstra leveår bliver med høj livskvalitet med overskud og frihed til at gøre de ting, du holder af.

 

HbA1c ...hva’ for noget?

Nu til noget lidt mere teknisk. At kende dit HbA1c er en vigtig del for at forstå din sundhed. Prøven viser dit gennemsnitlige blodsukker niveau over de seneste måneder, og bruges af lægerne til at opdage både diabetes og prædiabetes.

 

I Danmark går grænsen for prædiabetes ved 42 mmol/mol og ved 48 for diabetes. Selv hvis du ikke formelt ligger i diabetes eller prædiabetesområdet, er det en fordel at arbejde på at holde dit blodsukkerniveau lavt. Og her spiller både kost, motion og søvn også en rolle.

 

”Hvis du går efter en fiberrig kost med fuldkorn, frugt grønt og sunde fedtstoffer fra fisk og nødder, og begrænser raffinerede kulhydrater og mættet fedt, er det med til at stabilisere blodsukkeret,” siger Jannik Pallisgaard.

 

Men også regelmæssig motion med rask gang eller cykling med mindst 150 minutter om ugen hjælper med at stabilisere blodsukkeret. Men er du overvægtig vil et vægttab være en vigtig faktor, ligesom god søvn og stresshåndtering kan spille en vigtig rolle.

 

Hvad er insulinresistens?

Nu vi er i den tekniske afdeling, så er det også vigtigt at kende sit triglycerid (HDL-ratio). Det er en vigtig markør, når lægen skal vurdere, hvordan din sundhed fungerer ”bag kulisserne”.

Et forhøjet triglycerid (HDL-ratio) kan nemlig være et tegn på insulinresistens.

 

”Når din krop er insulinresistent, betyder det, at kroppens celler – især i muskler, lever og fedtvæv – bliver mindre følsomme over for insulin, som er det hormon, der transporterer sukker fra blodet og ind i cellerne,” forklarer Jannik Pallisgaard, og supplerer at det over tid kan give diabetes.

 

Kroppen vil nemlig kompensere ved at producere mere insulin, så blodsukkeret i første omgang forbliver normalt. Men over tid bliver mekanismen belastet og kan bryde helt sammen. Blodsukkeret vil stige, som kan føre til prædiabetes og senere type 2-diabetes.

 

Insulinresistens er tæt knyttet til øget risiko for hjerte-kar-sygdom, fedtlever og kronisk inflammation. Tilstanden udvikles især ved overvægt omkring maven, lav fysisk aktivitet, en kost rig på sukker, raffinerede kulhydrater og genetiske forhold.

Flere ting kan påvirke dit LDL-kolesterol

En anden ting, som også er vigtigt at kende til, er dit LDL-kolesterol. Et forhøjet niveau kan nemlig øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.

 

Speciallægen vil gerne at dit LDL ligger under 2,6 mmol/L. Men niveauet kan påvirkes af flere ting, både af den kost du indtager og den produktion, der sker i leveren. Faktisk stammer størstedelen af det LDL, vi måler i blodet fra leverens egen produktion, derfor vil kostændringer som regel kun give en begrænset effekt, fortæller Jannik Pallisgaard:

 

”Fødevarer med meget mættet fedt og transfedt – som smør, fløde, fede mejeriprodukter, rødt og forarbejdet kød, palmeolie, bagværk og fastfood – kan øge dit LDL. Og selvom det ikke er det eneste, der påvirker dit LDL-niveau, vil et mere plantebaseret kostmønster med grøntsager, fuldkorn, frugt, bælgfrugter og sunde fedtstoffer fra nødder, frø og fisk alligevel kunne bidrage til at sænke dit LDL,” siger han og slår samtidig fast, at hvis livsstilsændringer ikke er nok, kan medicinsk behandling i nogle tilfælde være nødvendig.

 

Kolesterol er lidt af en jungle. Læs mere her

 

Hvordan er din kropssammensætning?

Når lægen måler på kropssammensætningen, giver det et mere præcist billede af helbredet, end hvis han måler din vægt og dit BMI alene.

 

Lægen er altså interesseret i at kende fordelingen mellem din muskelmasse og fedtet i kroppen. Og specielt en ting, er speciallægen særlig opmærksom på: Visceralt fedt. Fedtet som sidder tæt omkring de indre organer.

 

”Der er en tæt sammenhæng og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, metaboliske sygdomme og udvikling af insulinresistens, når der er forhøjet niveau af fedt rundt om de indre organer – derfor er det netop vigtigt at identificere, om der er forhøjet visceralt fedt,” siger Jannik Pallisgaard.

 

Samtidig er en sund muskelmasse afgørende for styrke, funktionsevne og et aktivt liv. Derfor er måling af kropssammensætningen et centralt redskab til at forstå, hvordan kroppen reelt har det, og til at forebygge sygdomme på lang sigt.

 

Dit kondital (VO₂ max)

Før vi er ved vejs ende, skal vi lige nå omkring vores kondital. VO₂ max er et mål for din krops maksimale evne til at optage og udnytte ilt, imens du er fysisk aktiv.

 

Dit kondital afhænger af en række faktorer som genetik, alder, køn, træningsstatus og livsstil – og tallet giver et godt billede af, hvor effektivt dit hjerte, lunger, blod og muskler arbejder sammen.

 

Derfor er det et af de tal, som vores speciallæge er særlig interesseret i, for en høj VO₂ max er stærkt forbundet med lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme, diabetes og tidlig død. 

”Dit kondital regnes som en af de vigtigste målbare værdier, når vi skal vurdere både livslængde og livskvalitet. Heldigvis kan VO₂ max forbedres gennem regelmæssig træning, især når du kombinerer udholdenhedstræning med perioder af høj intensitet, og selv små forbedringer kan have stor betydning for dit helbred og velbefindende,” fortæller Jannik Pallisgaard, der er speciallæge, og har en særlig interesse i forebyggelse og ”longivity” – altså at leve bedre og længere.

 

Men hvad nu. Hvordan får du selv klarhed over din sundhedstilstand?

 

Hvis du har mistanke om, at du er i risiko, og at din krop er belastet, eller du har en familiehistorie med alvorlig sygdom, så anbefaler vores læge, at du bliver undersøgt.

Læs mere om vores helbredsundersøgelser

 

 

 

18. november 2025, Anni Kathrine Søndergaard