Rygsmerter rammer hundredtusinder af danskere - men hvordan behandles de?

Lænderygsmerter er en folkesygdom i Danmark. I følge Sundhedsstyrelsen omhandler 10 procent af alle besøg hos de alment praktiserende læger lænderygsmerter, og hvert år registreres 11.000 indlæggelser udløst af smerter i lænden.

Men hvad er årsagen til smerterne, og hvordan kan de behandles? Det spørgsmål har vi stillet vores to speciallæger i anæstesi og rygkirurgi, hvor vi kommer omkring symptomer, årsager og behandling af lænderygproblemer.

I Danmark lever 880.000 personer med smerter i lænden. For nogle er smerterne kortvarige og forsvinder ved træning, bevægelse og tid. Men for andre kan smerterne blive langvarige og kroniske.

Smerterne kan opleves meget forskellige og føles som ømhed, murrende smerter, men også stivhed eller nedsat bevægelighed, prikken eller strålende smerter ud i benene. Personer med lænderygsmerter er ofte forbundet med mange sygedage og i værste tilfælde tab af arbejdsevne.

Der udføres omkring 7.000 lænderygoperationer årligt i Danmark. Men det er langt fra alle, der har gavn af en operation, fortæller speciallæge i rygkirurgi, ph.d. Troels Halfeld Nielsen på Privathospitalet Mølholm.

”Behandlingen afhænger af årsagen til dine smerter og først ved en rygkirurgisk vurdering, kan vi diagnosticere, hvor smerterne præcist er placeret og dermed, hvad der er årsagen til smerterne og hvordan de skal behandles,” siger han og understreger, at jo kortere man har gået med sine smerter, jo mindre kompleks bliver forløbet.

Blokader før operation eller til genoptræning

Langt de fleste patienter vil kunne reducere eller helt fjerne rygsmerter ved hjælp af træning og gradvist opbygge styrke og funktion igen. Men er det uklart hvor smerterne kommer fra, kan man anvende diagnostiske blokader for at teste om patientens smerter forsvinder, ved at det mistænkte område bedøves.

”Ved hjælp af vores diagnostiske blokader kan vi meget præcist teste, hvor smerterne stammer fra og dermed, lokalisere smertekilden,” siger Rasmus Wulff Hauritz, der er speciallæge i anæstesi og ekspert i invasiv smertebehandling på Privathospitalet Mølholm.

Men det er ikke det eneste, han anvender blokader til.

”Blokader bruges til flere formål. De kan være med til at afgøre om patienten er egnet til rygoperation eller om der skal anden behandling til, men blokader bruger vi også som supplement i et samlet rehabiliteringsforløb eller ved smertelindring i perioden op til operation og for at dæmpe irritation og inflammation i forbindelse med et genoptræningsforløb,” siger han.

Årsagen til rygsmerter kan være meget forskellige. De kan være ukendte, hvor man ikke kan pege præcist på en bestemt skade eller sygdom. Smerterne kan også stamme fra en irriteret eller klemt nerve i ryggen fra fx en diskusprolaps, men det kan også være pga. slid i de små led i ryggen, en forsnævring omkring nerverne, smerter fra bækkenets SI-led eller en irriteret muskel i balden (piriformis syndrom).

Hvornår er rygoperation muligt?

Kun en del af personer med rygsmerter har gavn af en operation. Ved en rygkirurgisk vurdering handler det om at finde en tydelig årsag til smerterne. Det gør man ved at se, om symptomerne passer med de forandringer, man har fundet på en MR-scanning, tester hvor smerterne præcist stammer fra og derudover om speciallægen vurderer, at en operation kan forbedre funktion og livskvaliteten for patienten.

For de patienter, hvor operation er den rigtige behandling, er udsigterne ofte gode.

Nationale kvalitetsdata fra Danespine databasen viser, at patienter generelt oplever en betydelig forbedring og generelt en bedre livskvalitet efter en rygoperation, og effekten kan være større end ved ikke-kirurgisk behandling - men kun hos de relevante patienter, fortæller speciallæge i rygkirurgi, Troels Halfeld Nielsen.

”Vi kan ret hurtigt afklare, om der er tale om fx en diskusprolaps i ryggen og hvorvidt patienten vil have gavn af en rygoperation,” fortæller han og understreger, at særligt ved diskusprolaps i lænden er timing vigtig.

”Patienter, der er sygemeldte i kortere tid før operation, har generelt større sandsynlighed for at vende tilbage til arbejde end patienter med længerevarende sygemelding. Derfor er en hurtig afklaring og behandling ofte ret væsentlig.

Fakta om lænderygsmerter

• 880.000 har lænderygsmerter i Danmark
• 11.000 hospitalsindlæggelser med lænderygsmerter som hoveddiagnose
• 10% af besøg hos privatpraktiserende læger vedrører smerter i ryg og lænd
• 7.000 rygoperationer foretages årligt
• Lænderygsmerter kan diagnosticeres ved en rygkirurgisk vurdering som kan indebære MR scanning og diagnostisk blokade
• Lænderygsmerter behandles individuelt og ud fra årsag

Kilde: Rapport fra Sundhedsstyrelsen 2015 og Den Nationale Sundhedsprofil 2010.

Se mere om diagnostisk blokade og blokade som smertelindring

Se mere om undersøgelse for lænderygsmerter

3. august 2026, Anni Kathrine Søndergaard