Speciale: Åreknuder / karkirurgi
Karkirurgisk klinik

Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger i karrene på grund af åreforkalkning, behandling af åreknuder og dyb venøs trombose samt følgetilstande til disse lidelser. Hertil kommer en række sjældnere lidelser i blod og lymfekar.

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus København
Kontakt sekretæren:

Karkirurgisk klinik Privathospitalet Mølholm

Privathospitalet Mølholm har åbnet Danmarks første center, der tilbyder udredning og behandling af karkirurgiske arteriesygdomme.

 

Åreforkalkning (arteriosklerose)

Åreforkalkning (arteriosklerose) er aflejringer af kalk og fedt i blodkarrene. Aflejringerne gør blodkarrene stive, og medfører nedsat blodgennemstrømningen der i værste fald lukker af for blodforsyningen, så man får en blodprop.

 

Åreforkalkning er den hyppigste karsygdom, og næstefter cancersygdomme stadig den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. 1/3 af alle dødsfald i Danmark skyldes sygdomme, der stammer fra åreforkalkning. Hyppigheden øges med alderen, således at de fleste personer over 60 år i større eller mindre grad vil få åreforkalkning.

Alene i Europa regner man med, mere end 40 mio. har åreforkalkning i benene. Påvises åreforkalkning i benene er prognosen sammenlignelig med flere alvorlige cancersygdomme. Langt hovedparten af patienterne vil også have åreforkalkning i hjertet og i blodkarrerne til hjernen. Tidlig diagnosticering og korrekt medicinsk behandling er derfor altafgørende.

 

Åreforkalkning giver først symptomer, når blodforsyningen til et organ påvirkes, og symptomerne vil da være afhængig af, hvilket organ, der er påvirket: 

 

  • Åreforkalkning i hjertet kan give hjertesmerter (angina pectoris) og evt. føre til blodprop i hjertet
  • Åreforkalkning i halspulsårerne kan give blodprop i hjernen  
  • Man kan få udposninger på pulsårerne. En udposning på legemspulsåren kan springe og medføre forblødning.
  • For højt blodtryk.

Åreforkalkning i benet eller legemspulsåren kan give smerter i underben og fødder ved gang også kaldet claudicatio intermittens eller vindueskiggersygdom. I sværere tilfælde smerter i hvile og dårlig sårheling med risiko for koldbrand (gangræn) og amputation. Ikke sjældent opleves problemer med rejsning (impotens).

 

Ved tegn på svigtende blodforsyning til benene foretages perifer eller distal blodtryksmåling oftest suppleret med en røntgenkontrastundersøgelse af arterierne (CT-angiografi).

 

Findes der tegn på nedsat blodforsyning til benene anbefales rygeophør, vægttab og øget fysisk aktivitet med minimum 30 minutters træning om dagen. Derudover behandling af eventuel sukkersyge, forhøjet højtkolesteroltal, for højt blodtryk, og forebyggelse af blodpropper med blodfortyndende medicin.

Hvis der er manglende effekt af ovenstående, svære smerter eller sår vurderes behandlingsmuligheder i form af ballonudvidelse af blodårens forsnævring eventuelt suppleret med en operation, hvor man fjerner åreforkalkningen i lyskekarerne.

 

Alle behandlinger foretages kun som planlagte (elektive) behandlinger. Ved akutte symptomer søges egen læge eller vagtlæge.

Har du brug for mere information om et konkret emne?

Du har mulighed for at kontakte specialets sekretærer direkte. Sekretæren varetager det enkelte lægelige speciale, og her kan du forespørge på tid til forundersøgelse eller operation/behandling.

Kontakt sekretæren:

Venesygdomme

Undersøgelse og behandling foregår efter de bedste og mest moderne metoder, herunder varmebehandling og skumbehandling samt sklerosering af små vener.

FAQ

Det afhænger af indgrebet. Det står i indkaldelsesbrevet, hvis man ikke må køre hjem.

Åreknuder kan fjernes med både skum, laser og ved varmebehandling, evt. ved små snit i huden i lokalbedøvelse, hvis de er meget snoede og/eller dybtliggende.

Der skal typisk flere behandlinger til. Det vil blive vurderet ved forundersøgelsen, hvor mange der ca. er nødvendige for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Ja, det kan man godt, og der er i så fald ingen egenbetaling. Du skal henvende dig til Patientkontoret i din region for at blive omvisiteret.

Det afhænger af, hvilket indgreb, som foretages. Normalt kan man gå på arbejde 1 – 2 dage efter operation. Du bør have et normalt aktivitetsniveau efter operationen. Det er gavnligt at gå ture, og der er ikke behov for aflastning. Sport kan genoptages når trådene er fjernet.

I forhold til operationen må man gerne flyve. Det anbefales dog at kontakte sin evt. rejseforsikring for godkendelse, når man netop er opereret.

Det anbefales, at man venter med behandling, til man er færdig med at amme.

Det er vores mål at du som patient er tilfreds og tryg ved behandlingen

Har du en god oplevelse omkring dit besøg, du gerne vil dele med os eller oplever du at vi ikke lever op til dine forventninger - vil vi være taknemmelige hvis du vil give os en tilbagemelding.

Skriv til os
Vi har en dokumenteret høj succesrate og kvalitet i behandlingerne på Karkirurgisk Klinik
4,9 / 5
Ventetid
Tilfredshed med ventetid indtil første konsultation
9,6 / 10
Samlet tilfredshed
Måling gældende for 2023

Her finder du Karkirurgisk Klinik

Konsultationer og forundersøgelser udføres i Vejle, Aarhus og København.

Operationer af en vis størrelse og operationer i fuld narkose udføres i Vejle.

Husk at tjekke dit indkaldelsesbrev for hvor du skal møde op.

 

Find kørselsvejledning her:

Vejle Aarhus København

Speciallæger og behandlere

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.