Efterfødselsforløb: Tryghed og omsorg efter fødslen

 

Efter fødslen er du og din krop i stor forandring, og det kan være svært at navigere i alle spørgsmål som nybagt mor. Hos os får du en tryg og professionel opfølgning, hvor vi samler jordemoder, gynækolog og fysioterapeut under ét tag. Det betyder, at du får en helhedsorienteret indsats, der både tager hånd om din fysiske heling, din mentale trivsel og din fremtidige sundhed.

 

Book tid

Vi tilbyder et efterfødselsforløb, hvor vi har fokus på dit behov.

 

Vi hjælper dig med:

  • At bearbejde fødselsoplevelsen og få svar på jeres spørgsmål
  • At sikre korrekt heling af bristninger og forebygge komplikationer
  • At genopbygge styrke og funktion i kroppen med fokus på bækkenbund og kerne
  • At finde den prævention, der passer til dig

Vi giver dig ro, tryghed og de bedste forudsætninger for at komme godt videre.

 

Dit forløb hos os

 

Trin 1: Efterfødselssamtale med jordemoder (ca. 45 min)

Her får du tid til:

  • At få talt om fødslen og få svar på jeres spørgsmål
  • At få tjekket bristning
  • At drøfte genoptagelse af samliv og herunder vejledning om præventionsmuligheder

Trin 2: Konsultation hos speciallæge (15-20 min)

Vi sikrer:

  • Professionel vurdering af bristning og heling
  • Mulighed for at få anlagt spiral som en del af kontrollen (Spiral medbringes)

Trin 3: Konsultation hos Gyn/Obs-fysioterapeut (ca. 45 min)

 

Her får du:

  • Undersøgelse og vurdering af bækkenbundens, mavemusklernes og kernens status og funktion
  • Individuel vejledning i genoptræning tilpasset din krop og dine behov
  • Ved behov, er der mulighed for sexologisk rådgivning ved udfordringer efter fødslen 

Vi er her for dig med tid, omsorg og faglighed. Dit velvære er vores fokus, og vi hjælper dig med at komme godt videre i din nye rolle som mor.

 

Kontakt os

FAQ om Efterfødselsforløb

Alle kvinder vil have glæde af et efterfødselsforløb. Det gælder uanset om det er jeres første barn eller I har flere børn, om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.

 

Forløbet involverer naturligvis også din partner.

Det er individuelt, hvornår du kan have behov for at komme i et efterfødselsforløb. Alt efter dit fødselsforløb kan der være et behov for at tale fødslen igennem kort tid efter fødslen, men behovet kan også først vise sig efter 2-3 måneder, når oplevelsen er kommet lidt på afstand.

 

En efterfødselssamtale er selvfølgelig for både dig og din partner.

 

Der kan også være et ønske om en vurdering af en eventuel bristning i ugerne efter fødslen fx ved tvivl om korrekt opheling. Konsultation hos jordemoder og gynækolog planlægges ud fra dit behov.

 

Vi anbefaler som udgangspunkt at komme i efterfødselsforløb efter 6-8 uger efter fødslen, med mulighed for tilpasning til dit behov. 

 

Konsultationen ved Gyn/Obs fysioterapeut anbefaler vi altid ligger tidligst efter 8 uger. 

Vi anbefaler som udgangspunkt at de tre konsultationer bookes på forskellige dage for ikke at få en lang dag. Forløbet kan dog tilpasses dig, så det passer bedst.

Efterfødselssamtalen hos jordemoderen er en samtale om graviditeten, fødslen og barselsperioden.

Samtalen vil tage udgangspunkt i jeres behov. Der vil også være mulighed for at få tilset bristning mhp. vurdering af korrekt heling, vurdering af blødning og en snak om genoptagelse af samliv.  


Når du kommer til vurdering hos gynækologen, vil der med udgangspunkt i dit fødsels- og efterfødselsforløb blive lavet en vurdering af blødning, bristning og alternative problemstillinger. Du kan forvente at få lavet en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning af dit underliv. Derudover er der mulighed for at få en hormonspiral, hvis du ønsker det, og det er aftalt på forhånd.  

 

Ved besøget hos fysioterapeuten foretages der ofte en vaginal undersøgelse og vurdering af bækkenbundens funktion, herunder muskelstyrke, spændingsniveau, arvæv, koordinering og eventuelle gener efter graviditet og fødsel. Dette afhænger af dine symptomer som fx tyngdefornemmelse, dryp, smerter eller udfordringer ved fysisk aktivitet.  

Vi ved, at et nyfødt barn som udgangspunkt følger med dig overalt og selvfølgelig også hos os. Har du mulighed for at tage en partner eller anden pårørende med, vil det være en god ide men er ikke en forudsætning.

Til besøget hos vores jordemoder vil det være en fordel, hvis du medbringer en kopi af din fødselsjournal eller meget gerne har sendt den til os inden besøget.

 

Du kan finde din journal i MinSundhed under journaler. Alternativt kan du bede om en kopi fra dit fødested. 

 

Til konsultationen ved speciallægen skal du selv medbringe spiral, hvis den skal anlægges. Dette aftales ved konsultation hos jordemoderen, hvor du vil få recept på spiralen.

 

Til konsultationen hos Gyn/Obs fysioterapeut skal du medbringe et lagen.

Speciallæger og behandlere

Billede af Maria Cecilie Havemann
Maria Cecilie Havemann
Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Billede af Helle Manfeld
Helle Manfeld
Speciallæge i gynækologi
Billede af Malou Barbosa
Malou Barbosa
Speciallæge i gynækologi
Billede af Jette Kirk
Jette Kirk
Operationssygeplejerske
Billede af Else Rasmussen
Else Rasmussen
Intensivsygeplejerske
Billede af Charlotte Cecilia Sjøkvist
Charlotte Cecilia Sjøkvist
Sygeplejerske
Billede af Anne Mette Engedal Kyhnau
Anne Mette Engedal Kyhnau
Sygeplejerske
Billede af Line Baunsgaard
Line Baunsgaard
Specialuddannet fysioterapeut, gyn/obs
Billede af Louise Skott Jensen
Louise Skott Jensen
Specialuddannet fysioterapeut, gyn/obs
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.