Undersøgelse og operation af struben

Er der mistanke om sygdom i din strube? Vi kan lave en grundig undersøgelse i fuld bedøvelse. Her kan vi vurdere forholdene i dit svælg og din strube. Vores erfarne øre-, næse- og halslæger har kort ventetid på undersøgelse og behandling.

 

Book tid

Værd at vide om undersøgelse og operation af struben (stemmebåndet)

Du kan have gavn af at blive undersøgt, hvis der er mistanke om sygdom i din strube.

Forud for din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer om bl.a. fasteregler, brug af kontaktlinser m.m.

 

Du kan have glæde af at medbringe læsestof, da der kan være ventetid.

Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse og varer typisk en halv time. Vi fører et rør ned til dine stemmebånd. Igennem røret kan vi vurdere forholdene i dit svælg og din strube nøjere. Vi kan tage prøver og se på slimhinden under mikroskop.

Du kan være lidt øm og irriteret i halsen, have hoste, hæshed og evt. stivhed i nakken, men det fortager sig. Nogle kan føle en ømhed i brystbenet, hvor holderen til undersøgelsesrøret har hvilet.

Det tager 10-14 dage for stemmebåndene at hele efter operationen. I den periode kan din stemme være hæs og du skal derfor skåne den ved at tale så lidt som muligt. Du skal også undgå at hviske, rømme di, synge, råbe, ryge og tale i telefon.

 

Hjemtransport

Du skal hentes af et familiemedlem eller en bekendt, som kan følge dig hjem i bil eller taxa. Hvis du har mulighed for at blive kørt hjem af Falck, behøver du ingen anden ledsagelse på hjemturen. I hjemmet skal der være en voksen person, der kan holde øje med dig det første døgn efter operationen, og du bør holde dig inden døre.

 

Kontrol

Du skal til kontrol hos os ca. to uger efter undersøgelsen/operationen.

Hvis du får feber, betydelige smerter eller andre problemer, er du velkommen til at ringe til os på telefon 87 20 30 40.

Patientinformation: Version nr.: 107
Dato: 13. maj 2025
Denne behandling tilbydes i: Aarhus

Speciallæger og behandlere

Billede af Claus Gregers Petersen
Claus Gregers Petersen
Klinikchef, speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Søren Gade
Søren Gade
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Bjarne Gobert Jørgensen
Bjarne Gobert Jørgensen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.