Patientinformation
Intern Springhofte
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Intern Springhofte

Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne, og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor).

Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel. Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive irriteret eller inflammeret, hvorved den kan hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled.

Når senen smutter hen over knoglefremspringet, fremkaldes de generende symptomer, hvilket kan give ubehag, klik-lyde dybt i lysken, eller smerter.

 

I meget lette tilfælde med kun minimal ømhed kræves ikke nødvendigvis behandling. Ved mere udtalte smerter eller manglende fremgang bør der søges læge for at sikre diagnosen. Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig lægeundersøgelse - men hvis der er tvivl om diagnosen, kan der udføres ultralyds- eller MR-scanning.

Behandlingen omfatter primært aflastning, men kan kombineres med fysioterapi - og i sjældne tilfælde vil der være behov for operation.

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte personalet, hvis du har spørgsmål.

 

 
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

Hoftekirurgisk Klinik

Version nr. 103 . Dato 10. jul 2020
Speciallæger og behandlere
Peter Hvidbak Revald
Peter Hvidbak Revald
Speciallæge i ortopædkirurgi, hoftekirurg
Martin Lamm
Martin Lamm
Speciallæge i ortopædkirurgi, hoftekirurg
Christian Benned Fagernæs
Christian Benned Fagernæs
Speciallæge i ortopædkirurgi, hoftekirurg
Stig Storgaard Jakobsen
Stig Storgaard Jakobsen
Speciallæge i ortopædkirurgi, hoftekirurg

Til top