Kronisk kompartmentsyndrom
Har du smerter i underbenet, som gør det svært for dig at dyrke sport? Det kan skyldes kronisk kompartmentsyndrom. Tilstanden kan opstå, hvis din muskulatur i underbenet er øget pga. langvarig træning. I benet har du en bindevævshinde, som ikke kan give sig. Når dine musklerne arbejder og bliver større, øger det trykket i muskelrummet, hvor der ikke længere er plads til musklen. Det kan give store smerter ved aktivitet. Vi kan undersøge og behandle dig med kort ventetid.
Værd at vide om kronisk kompartmentsyndrom
Kronisk kompartmentsyndrom er en smertetilstand i underbenet, som opstår pga. øget tryk i de forskellige muskelrum. Din muskulatur i underbenet er opdelt i 4 rum, også kaldet kompartmenter. Hvert enkelt muskelrum er omgivet af en stram bindevævshinde, som ikke kan udvide sig.
Kronisk kompartmentsyndrom kan opstå efter langvarig træning, hvor din muskelvolumen langsomt øges. Volumeforøgelsen resulterer i, at muskulaturen bliver større, men den stramme bindevævshinde, kaldet fascie, giver sig ikke.
Når musklerne er i hvile, er der balance mellem muskelrummets størrelse og muskelvolumen, men når musklerne arbejder, åbner der sig tusindvis af små blodkar, som øger blodcirkulationen i musklen. Det gør, at muskelvolumen bliver større og øger trykket i muskelrummet. Trykstigningen giver smerter, da din muskulatur får dårligere iltforsyning.
Smerten i underbenet, hvis du har kronisk kompartmentsyndrom, kan blive så invaliderende, at du kan have svært ved at udøve sport. I det tilfælde kan du have glæde af en operation, hvor der bliver bedre plads til din muskulatur i underbenet.
Inden din operation hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer om bl.a. medicin, rygestop og risiko for infektion.
Du skal medbringe hjemmesko, vanlig medicin og evt. morgenkåbe til operationen.
Operationen for kronisk kompartmentsyndrom kaldes en fasciotomi og foregår i fuld bedøvelse medmindre indgrebet er i de overfladiske muskelrum. I det tilfælde kan operationen foregå i lokalbedøvelse.
Vi laver et mindre snit i huden for at kunne spalte den stramme bindevævshinde på langs. Det medfører, at der bliver mere plads til muskelvolumen. Det får trykket i dit underben til at falde.
Du må støtte på benet med det samme, men bør holde dig mest muligt i ro i de efterøflgende 8-10 dage efter operationen. Du får udleveret krykker ved udskrivelsen. Du skal lade være med at gå eller stå for længe. Du skal holde benet i ro og vi anbefaler at lejre det højt og anlægge en ispose for at undgå blødning. Isposen får du udleveret hos os og vi instruerer dig i, hvordan du skal bruge den.
Det første døgn får du lagt en stram forbinding, som du selv skal tage af dagen efter. Vi anbefaler, at du anskaffer en støttestrømpe til de første seks uger efter operationen. De kan købes hos materialisten. Du får en henvisning til genoptræning ved en lokal fysioterapeut.
Smertelindring
Du får instruktion af os i, hvordan du kan smertelindre efter operationen. I de første dage bør du tage smertestillende tabletter, fx Paracetamol og Ibuprofen.
Bilkørsel
Du må køre bil, når du har normal førlighed i benet, og kan føre bil på fuldt betryggende måde.
Sygemelding
Du skal regne med sygemelding i ca. 14 dage. Der kan dog gå længere tid, hvis du har meget gående eller stående arbejde.
Idræt
Du må genoptage idræt efter ca. 6-8 uger.
- Der er risiko for, at der kan opstå blodansamling i underhuden.
- Der vil altid være en lille risiko for infektion i såret.
- Der er en lille risiko for beskadigelse af en hudnerve, der hvor huden spaltes. Det kan medføre føleforstyrrelser på et område på underbenet/foden.
Speciallæger og behandlere





