EmSculpt Bodysculpting
Om EmSculpt
EmSculpt bruger HIFEM (High-Intensity Focused Electromagnetic) teknologi til at opbygge muskler og reducere fedt på mave og baller.
EmSculpt sender impulser ind i muskulaturen, der får musklerne til at trække sig sammen - langt mere end man kan gøre selv. Sammentrækningerne stimulerer muskelvækst og reduktion af fedtvæv i området.
Her kan du se en video, der beskriver hvordan behandlingen virker: https://youtu.be/ClvsQ_evd3c
Før behandling
Du skal møde til en forundersøgelse ved en af vores specialsygeplejersker. Sygeplejersken vil her vurdere om du er kandidat til behandling. Forundersøgelsen er gratis. Behandlingen er bedst til forholdsvis slanke mennesker med problemområder og problemer med at opnå den perfekte muskelfylde. Behandlingen erstatter ikke korrekt kost og fysisk træning, men er et godt supplement hertil. Vi anbefaler at du har træningstøj på i forbindelse med behandlingen.
Hvem kan ikke behandles
Gravide, mennesker der har epilepsi eller har metalimplantater i kroppen.
Før behandlingen skal du fjerne smykker og andre metalgenstande på din krop.
Behandling af maven
Afhængig af din størrelse anbringer vi 1-2 håndstykker på din mave. Vi starter med lav energi og øger langsomt over få minutter energien til det punkt, hvor du har maksimal effekt men ikke føler smerte. For nogle er det 20% og for andre sågar 100%, jo slankere du er, jo lavere energi skal der typisk bruges. De fleste oplever, at de tåler højere og højere energiniveau i løbet af de fire behandlinger, der udgør en behandlingsserie, dette er et udtryk for at mavemusklerne bliver stærkere.
Uanset energimængden gennemgår dine mavemuskler ved hver behandling 20.000 supramaksimale sammentrækninger (altså så kraftige sammentrækninger at du ikke vil være i stand til at lave dem på egen hånd). Herved øges forbrændingen, og der sker en hurtigere og mere effektiv nedbrydning af fedtvæv. Samtidig vokser musklen og bliver stærkere og udvikler flere muskelfibre i maveregionen.
Vi anbefaler som minimum en behandlingsserie på 2 behandlinger om ugen i 2 uger.
Balleløft
Som et led i den naturlige aldring begynder bagdelen at hænge og miste muskelvolumen. Med EmSculpt kan muskulaturen øges og derved give en rundere form og et løft af bagdelen. Teknologien er som beskrevet ovenfor. Der bruges ét håndtag på hver balle. Sammentrækningerne meget kraftigere end det er muligt at opnå ved traditionelle balleworkouts, hvilket resulterer i mere muskuløse baller.
Vi starter med lav energi og øger langsomt over de næste få minutter energien til det punkt hvor du har maksimal effekt, men ikke føler ubehag. For nogen er det 20 % og for andre sågar 100 %, jo slankere du er, jo lavere energi skal der typisk bruges. De fleste oplever at de tåler højere og højere energiniveau i løbet af de fire behandlinger, der udgør en behandlingsserie, dette er et udtryk for at musklerne bliver stærkere.
Vi anbefaler som minimum en behandlingsserie på 2 behandlinger om ugen i 2 uger.
Efter behandlingen
Efter behandlingen vil det føles som om du har lavet en god træning og næste dag vil dine muskler kunne føles ømme eller stramme som efter workout.
Vi anbefaler vedligeholdelsesbehandling mindst 1 gang årligt.
For mere info
- Besøg BTL Aesthetics på Youtube: https://www.youtube.com/channel/UC7O1szO0k5Jf4SgDvQvOGfw
- Besøg BTL Aesthetics: https://btlaesthetics.com/en/btl-emsculpt og download artikler om effekt af behandlingen på mikroskopisk tværsnit af muskler og ved MR-scanning.
- Information om behandlingen og en behandling: https://vimeo.com/367901306
- Jacob C, Kinney B, Busso M, Chilukuri S, McCoy JD, Bailey C, Denkova R. High Intensity Focused Electro-Magnetic Technology (HIFEM) for Non-Invasive Buttock Lifting and Toning of Gluteal Muscles: A Multi-Center Efficacy and Safety Study. J Drugs Dermatol. 2018 Nov 1;17(11):1229-1232.
- Kinney BM, Lozanova P. High intensity focused electromagnetic therapy evaluated by magnetic resonance imaging: Safety and efficacy study of a dual tissue effect based non-invasive abdominal body shaping. Lasers Surg Med. 2019 Jan;51(1):40-46.
- Weiss RA, Bernardy J. Induction of fat apoptosis by a non-thermal device: Mechanism of action of non-invasive high-intensity electromagnetic technology in a porcine model. Lasers Surg Med. 2019 Jan;51(1):47-53.
Pris
Se prisliste: https://www.molholm.dk/specialer/hudsygdomme/priser