Behandling af Parkinsons rystelser med MRgFUS

Lider du af Parkinsons rystelser og ønsker ikke kirurgi eller medicinsk behandling? MR-guidet fokuseret ultralydsbehandling (MRgFUS) er en alternativ behandlingsform mod Parkinsons rystelser. Behandlingen foregår i en MR-scanner og er en sikker og effektiv metode med kort indlæggelsestid. MRgFUS påvirker et lille område i hjernen med ultralydsbølger for at behandle dine rystelser. Vi er klar til at hjælpe dig.

 

Book tid

Værd at vide om behandling af Parkinsons rystelser med MRgFUS

Ca. 12.000 personer i Danmark har Parkinsons sygdom, og hvert år diagnosticeres der ca. 1.500 nye tilfælde. Hos ca. 26% af patienterne er rystelser det mest dominerende symptom.

 

Denne form af Parkinsons kaldes Tremor-dominant Parkinsons sygdom. Det er en kronisk lidelse, hvor nervecellerne, der styrer din bevægelse og koordination, gradvist går tabt. De typiske symptomer er rystelser (tremor), muskelstivhed, langsomme bevægelser og problemer med balancen.

 

Sygdommen starter ofte med rystelser, men senere kommer stivhed og langsomme bevægelser. Rystelserne kan være meget invaliderende.

Behandlingen kan være velegnet til dig, hvis du har Parkinsons rystelser og medicin ikke virker tilstrækkeligt, hvis kirurgi ikke er muligt, eller hvis du ikke ønsker kirurgi.

Forud for din behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante informationer.

 

Før behandlingen skal du have foretaget en CT-scanning, så vi kan vurdere kraniets tykkelse og tæthed.

Ved behandlingen ligger du i en MR-scanner med en speciel hjelm. Det varer typisk 2-3 timer, og du er vågen under hele forløbet. Behandlingen fungerer ved at sende ultralydsbølger gennem hud, muskler, fedt og knogler uden at lave snit. Ultralydsbølgerne er ikke radioaktive og giver ingen stråling.

 

Under proceduren fokuserer 1.024 ultralydshoveder energien mod et lille område i thalamus i hjernen. Først opvarmes området til en temperatur, der midlertidigt lammer det, så vi kan teste effekten med lav styrke. På den måde kan du mærke forbedring og rapportere eventuelle bivirkninger. Efter det giver vi en højere dosis, som giver den ønskede permanente effekt.

 

Fordele ved MRgFUS

  • Ingen kirurgi
  • Hurtig effekt af behandlingen
  • Kort indlæggelsestid
  • Godkendt, sikker og effektiv metode
  • Sjældne bivirkninger

Bivirkninger er sjældne og næsten altid milde og forbigående. Der er minimal infektionsrisiko ved behandlingen.

Patientinformation: Version nr.: 4
Dato: 08. januar 2026
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Ann Krabsen
Ann Krabsen
Fysioterapeut og Nexstim-behandler
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.