Mammografi

KONTAKT
76 42 74 28
PATIENTINFORMATION
Hvad er mammografi?
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Hvad er mammografi?

Mammografi er en røntgenundersøgelse af brysterne hos kvinder over 30 år

 

Formålet er at diagnosticere brystsygdomme, først og fremmest brystkræft. Der tages hyppigst 2 billeder af hvert bryst. Ved mammografien er det nødvendigt kortvarigt at klemme brystet mellem to plader for at opnå den bedste billedkvalitet.

 

Efter mammografien foretager røntgenlægen en klinisk undersøgelse, hvor hun mærker bryster og armhuler igennem.

 

Derefter foretages en ultralydsskanning, som er en anden måde at vurdere kirtelvævet på. I forbindelse hermed skannes også lymfeknuderne i armhulen.

 

Tidligere mammografiundersøgelser (røntgenbilleder og beskrivelse) bedes om muligt medbragt eller fremsendt til Privathospitalet Mølholm inden undersøgelsen.

 

OBS

Vi kan desværre ikke tilbyde at undersøge kvinder, der har været til screening og er blevet indkaldt til videre undersøgelse. Dette skyldes, at det er meget vanskeligt/umuligt at fremskaffe de oplysninger, som er nødvendige for, at vi kan foretage en fyldestgørende udredning og vurdering af årsagen til indkaldelsen. 


Biopsi

Hvis der i forbindelse med undersøgelsen findes indikation for det, vil vi foretage ultralydsvejledt biopsi. Vi kan ligeledes utralydsvejledt tømme generende vandcyster. 

  
Med venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM 

Klinik for Mammografi
VERSION NR. 102 . DATO 15. aug 2018