Øjenlågsoperation
Vi tilbyder flere former for øjenlågsoperationer fx hvis du lider af udad- eller indaddrejet nedre øjenlåg, har kolesterolaflejringer i øjenlågene eller betændelse i øjenlågskanten. Vores erfarne speciallæger i øjensygdomme kan undersøge og behandle dig indenfor kort tid. Se, hvilke behandlinger vi tilbyder nedenfor.
Behandlinger
FAQ om øjenlågsoperation
Xanthelasmata er gullige kolesterol aflejringer i øjenlågene - ofte ind imod næsen, som ikke forsvinder af sig selv. Man skal hos egen læge have undersøgt niveauet af fedtstoffer i blodet. Xanthelasmata kan fjernes med C02 laser, men kan desværre opstå på ny.
Fedt- og bindevævsaflejringer (Pinguegulae) kræver sjældent behandling. I tilfælde af fremmedlegemefornemmelse eller rødme kan vi behandle med kunstige tårer eller øjendråber med binyrebarkhormon. Aflejringerne kan også fjernes kirurgisk fx hvis der er en vedvarende fornemmelse af fremmedlegeme i øjet eller det har store kosmetiske gener.
Hvis du oplever synsgener pga. tunge øjenlåg, anbefales operation.
Tunge øjenlåg er et almindeligt, ofte aldersbetinget fænomen. Huden på øjenlågene virker løs og tung, du kan se træt ud, have tyngdefornemmelse, indsnævret synsfelt og måske problemer med eksem i øjenlågsfolden.
Ved operation fjernes den overskydende hud og eventuelt frembulende fedtvæv.
Det er individuelt, hvor længe en øjenlågsoperation holder. På grund af hudens aldring kan der blive behov for operation senere i livet. Den hud, som er fjernet, kommer ikke igen, men efter 10 år kan den tilbageblevne hud på øjenlåget blive løs.
Speciallæger og behandlere


