Du har netop gennemgået en ambulant operation.
For at undgå komplikationer, er der nogle forholdsregler, du skal tage højde for:
Plastrene, du får på efter operation, kan godt tåle brusebad. Dup dem med håndklædet og tør dem evt. med føntørrer. Den yderste forbinding må fjernes efter et døgn.
Hvis du har fået hudtransplantat må du ikke gå i bad eller gøre transplantatet vådt indtil du har været til kontrol.
Tegn på infektion kan være rødme, varme, hævelse, feber og smerter.
Kontakt os eller egen læge ved disse symptomer.
Tag 1 g Paracetamol, hvis du har ondt - max. 4 gange dagligt.
Eksempelvis Panodil, Pinex eller Pamol.
Undgå Ibumetin og Kodimagnyl, da disse kan øge risikoen for blødning.
Brug plaster, som kaldes "englehud". Det kan købes på apoteket. Plasteret holder kanterne på såret sammen, og skal kun skiftes, når det selv løsner sig. Dette plaster kan du med fordel bruge i op til 6 måneder.
Undgå sol på arret det første år efter operationen. Dæk evt. arret med plaster.
Undgå rygning.
Hold hovedet over hjertehøjde.
Sov med hovedet højt.
Du må ikke indtage varme drikke det første døgn efter operation.
Oplever du komplikationer - eksempelvis blødning, kan du på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00 kontakte Plastikkirurgisk Center på tlf. 87 20 30 31.
Svar sendes til din egen læge
Svar gives i ambulatoriet d. ___/___ kl.
Vi kontakter dig pr. brev eller telefon.
Ingen tråde at fjerne.
Trådene fjernes om ___ dage ved din egen læge. Du skal selv bestille tid hertil.
Trådene fjernes i ambulatoriet d. ___/___ kl.
Når hudkræften er kirurgisk fjernet, så kommer det sjældent igen der hvor du er opereret. Du bør dog altid have en sund opmærksomhed omkring dit operations-ar. Kommer der knuder i arret eller omkring arret eller et sår, der ikke vil hele, så bedes du altid søge egen læge med henblik på vurdering.
Hudkræft opstår oftest på vores hud, fordi vi har fået for meget sol på os gennem livet. Der er tale om en solskade. Solen har dog ikke kun ramt dig der hvor vi har behandlet dig, men også alle andre steder på din krop. Vi anbefaler, at du får en opfølgning hos en privatpraktiserende hudlæge, som kan gennemgå din hud for solskader fremover.
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM
Plastikkirurgisk Center