Ryg / neurokirurgi

På RygCenter Mølholm er den faglige kvalitet i højsædet. Tilsammen har vi over 40 års erfaring med rygkirurgi. Gennem kontinuerlig deltagelse i kurser og kongresser sikrer vi at den faglige standard forbliver høj.

Specialet tilbydes i: Vejle
Kontakt sekretæren:

Minimalt invasive operationsmetoder

Til alle indgreb på Privathospitalet Mølholm, anvendes et avanceret Zeiss mikroskop og specialinstrumenter for at minimere størrelsen af de kirurgiske adgange, der er nødvendige for at kunne foretage frilægning af nerverne i ryggen i forbindelse med operation for diskusprolaps og spinalstenose. 

 

Vi har i november 2016 taget et nyt avanceret Zeiss mikroskop, OPMI PENTERO 800 i anvendelse. Med denne investering sikrer vi hos RygCenter Mølholm, at vi fortsat er blandt de førende indenfor det mikrokirurgiske operationsområde.

 

   

 

I 2013 implementerede RygCenter Mølholm den endoskopiske (kikkert) teknik ved operation for discusprolaps i lænden. Til dette indgreb anvendes udstyr fra Karl Storz, der er førende på området og har mange års erfaring fra Tyskland. Den endoskopiske teknik er endnu mere skånsom end den mikrokirurgiske metode, men den forudsætter, at prolapsens type og lokalisation egner sig til hertil.

 

I 2004 indførtes en skånsom operationsmetode, med anvendelse af mikroskopisk teknik ved alle operationer for diskusprolaps og nerveafklemning (spinalstenose) i ryggen.

Denne kirurgiske teknik indebærer således, at alle operationer udføres som "minimal invasiv kirurgi", med konsekvent anvendelse af mikrokirurgiske metoder og procedurer. 

 

 

Det er således ikke længere nødvendigt at overskære og løsne musklerne fra knoglerne, hvilket medfører, at rygmusklernes nerveforsyning og blodkarsforsyning bevares intakte.

Dette medfører kortere operationstid og mindre blodtab. Samtidig kan knoglefrilægningen også minimeres, således at ryggens stabilitet bevares med positiv effekt på den efterfølgende genoptræning. Ligeledes forkortes indlæggelses- og rekonvalescenstiden. 

Desuden medfører metoden mindre arvævsdannelse omkring de frilagte nerver og et betydeligt mindre operations-ar i huden. 

 

De avancerede mikrokirurgiske metoder og procedurer, som anvendes på RygCenter Mølholm i dag, er et resultat af talrige studieture og samarbejde med rygkirurger i München (Orthocentrum München), og USA (Texas Back Institute, Oklahoma Spine Hospital og University of Cornell, New York).

Patientinformation
Version nr.: 106
Dato: 19. oktober 2022
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Anne Jacobsen
Anne Jacobsen
Speciallæge i neurokirurgi
Billede af Ann Krabsen
Ann Krabsen
Fysioterapeut
Billede af Dan Østergaard Kristensen
Dan Østergaard Kristensen
Fysioterapeut
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.