Vi tilbyder tandbehandling i trygge rammer: Generel tandpleje og almen tandbehandling, tandimplantater, herunder enkelttandsimplantater samt implantatbroer. Vi udfører også tandbehandling i fuld narkose for dig med tandlægeskræk.
Tandlægeskræk
Lider du af tandlægeskræk?
Har du opgivet de regelmæssige tandeftersyn og efterhånden fået et forsømt tandsæt, eller ønsker du bare at sove under tandbehandlingen - kan vi tilbyde dig tandbehandling udført på én gang i fuld narkose.
Er behandlingen omfattende, kan du under betryggende forhold blive fuldt bedøvet og få foretaget tandbehandlingen af tandlæge Morten Vind. Du kan vælge mellem sammedagsbehandling eller eventuelt indlæggelse.
Hvad skal der til?
For at få foretaget tandbehandling i fuld narkose, kræves der en forundersøgelse hos vores tandlæge med eventuel røntgenundersøgelse af tænderne eller en henvisning fra egen tandlæge.
Desuden skal du udfylde et helbredsskema, hvorefter diverse aftryk kan tages i de tilfælde, hvor der skal fremstilles tandproteser. Nogle dage senere kan hele tandbehandlingen udføres i narkose, og du vågner op med et pænt tandsæt eller, hvis det er nødvendigt, en tandprotese. En eller flere visdomstænder kan ligeledes opereres ud i narkose.
Læs mere om Bedøvelse / anæstesi
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.