Andropauseforløb for mænd
Oplever du øget træthed, nedsat sexlyst, rejsningsproblemer eller øget irritabilitet, kan det skyldes nedsat testosteron. Testosteron er det mandlige kønshormon, og produktionen falder ofte hos mænd med stigende alder. Det kan resultere i det, der kaldes mandens overgangsalder eller andropausen. Hos os bliver du udelukkende undersøgt af vores speciallæger som er eksperter på området. Vi undersøger, om du har testosteronmangel og tilbyder behandling med løbende kontrol. Vi er klar til at hjælpe dig indenfor kort tid.
Andropause: Faldende testosteron kan medføre overgangsalder hos mænd
Man er i de senere år begyndt at tale om andropause, altså en slags overgangsalder for mænd (andro = mand).
Hos mænd falder mængden af det mandlige kønshormon testosteron fra omkring 45-års alderen. Det kan give anledning til mange forskellige symptomer, fx nedsat seksuel lyst, rejsningsproblemer, træthed og øget irritabilitet. Det er det, man kalder andropause eller mandlig overgangsalder.
Oplever du gener, der kan skyldes faldende testosteron, og vil du gerne vide om hormonbehandling kan være en mulighed for dig, så har vi et team af specialister, der er eksperter i at undersøge, om der kan være tale om testosteronmangel.
Sådan foregår et andropauseforløb
Vi tilbyder et skræddersyet andropauseforløb, hvor du kan få kortlagt, om du er i andropausen. I hele forløbet er det en speciallæge med særlig indsigt i andropausen, du taler med.
Et andropauseforløb består af:
- Blodprøver
- Konsultation og objektiv undersøgelse
- Ultralydsscanning
- Samlet vurdering og evt. hormonbehandling
- Kontrol hver 3. måned
Du kan læse mere om andropause og vores andropauseforløb herunder.
Værd at vide om andropauseforløb for mænd i overgangsalderen
Andropause er aldersrelateret og en hormonel forandring hos mænd. Det opleves som en slags overgangsalder og sker fordi, niveauet af testoteron gradvist falder med alderen. Det kan give symptomer som mindre energi, lavere sexlyst, humørsvingninger og svækket muskelstyrke.
Du kan have glæde af et andropauseforløb, hvis du oplever symptomer på nedsat testosteron: Træthed, øget irritabilitet, nedsat sexlyst, tab af muskelmasse og rejsningsbesvær.
Inden undersøgelse og behandling hos os modtager du et indkaldelsesbrev i e-Boks, som giver dig alle relevante oplysninger.
Vi tilbyder et forløb, hvor du kan få kortlagt, om du er i andropausen. I hele forløbet taler du med en af vores speciallæger, som har særlig indsigt i andropausen.
Vi indleder forløbet med blodprøver og en samtale om dine symptomer. Du får også foretaget en objektiv undersøgelse, hvor speciallægen undersøger dig for at vurdere, om du har tegn på sygdom, der kan give nedsat mandligt kønshormon. Undersøgelse omfatter også en ultralydsscanning.
Vi gennemgår resultatet af undersøgelsen og dine blodprøver og sammen beslutter vi, om du kan have gavn af at prøve behandling. Hvis du kan tilbydes behandling, udskriver vi en recept på testosteron.
Efterfølgende vil der være en periode med kontrol hver tredje måned, hvor du skal have taget blodprøver, og derefter til samtale ved speciallægen. Her vurderer vi sammen, hvordan det går med behandlingen, og hvilken effekt den har haft.
Speciallæger og behandlere