Urinvejssygdomme

KONTAKT
87 20 30 47
PATIENTINFORMATION
Cyster / blærer i pungen (Spermatocele)
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Cyster / blærer i pungen (Spermatocele)

Enkelte mænd udvikler cyster (blærer) i pungen i tilslutning til sædstrengen. Cysterne kaldes spermatoceler, fordi de oftest indeholder sædceller.

 

Årsagen til dannelsen af spermatoceler er ukendt. De kan have meget varierende størrelse. De giver ofte gener med smerter pga. væskespænding i spermatocelet eller pga. deres størrelse.

Hvis man føler noget unormalt i pungen, bør man undersøges af speciallæge for at udelukke noget eventuelt ondartet, men også for at få en vurdering af, om der bør foretages en operativ fjernelse.

 

Forundersøgelse

Du kommer til en forundersøgelse, hvor du får foretaget en ultralydsskanning for at afgøre, om der kan tilbydes operation  

 

Inden operationen

Hvis du får blodfortyndende medicin fx Marcoumar, Marevan, Plavix, Hjertemagnyl eller anden medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (fx Albyl, Kodimagnyl) eller gigtpræparater, bedes du holde pause med denne behandling 5 dage forud for operationen, da der ellers kan være problemer med blødning under og efter operationen. Dette gælder også for naturmedicin, eksempelvis Q10, fiskeolie, hvidløgspiller, E-vitamin etc.  

 

Før operationen

Du bedes fjerne hårene på pungen og i lysken.  

 

Operation 

Du møder fastende til operationen, som foregår i fuld bedøvelse.

 

Efter operationen

Du observeres i afdelingen i nogle timer. Efter fuld bedøvelse må du ikke selv køre hjem, og der skal derfor aftales hjemtransport eventuelt med pårørende.
 
De første par døgn efter operationen bør du holde dig i ro, da der er en lille risiko for blødning fra operationsstedet, hvis man er alt for fysisk aktiv. Trådene, som huden er lukket med, er selvopløselige, og forsvinder af sig selv.
 
Der kræves ikke kontrol, med mindre der er problemer. 

 

Med venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM 

Urologisk Klinik

VERSION NR. 102 . DATO 04. jan 2017
Speciallæger og behandlere