Forstår du din egen diagnose?
Gennem et nyt samtaleforløb skal viden, selvforståelse og støtte være med til at skabe en bedre forståelse hos personer, der har fået stillet en autisme- eller ADHD-diagnose. For hvordan kommer diagnosen til udtryk, og hvad gør man i hverdagen?
Dit barn har fået stillet en diagnose. Bogstaverne flyver rundt i lokalet: autisme, ADHD, ADD, AuDHD. For mange er diagnosen en lettelse. Men hvad gør man så nu?
Det spørgsmål stiller mange forældre sig, når hverdagen pludselig rammer, efter at livet har taget en ny drejning.
Svært at forstå en diagnose
At få stillet en autisme- eller ADHD-diagnose kan skabe forvirring og give mange nye perspektiver på sig selv. Noget, som kan være svært at håndtere alene. Bare det at forstå sin egen diagnose kan være en mundfuld, fortæller neuropædagogisk konsulent Ken Harpsøe Jacobsen, og det er her, han typisk starter i et samtaleforløb.
”Det er fint med en velbeskrevet diagnose fra speciallægen. Men den unge har brug for hjælp til at forstå den og navigere i, hvordan den kommer til udtryk. Hvad gør den unge, når han eller hun vender tilbage til uddannelsesinstitutionen? Hvad gør man i sin nye hverdag, og hvilke strategier kan man tage i brug? Det hjælper jeg med,” siger Ken Harpsøe Jacobsen, der gennem mange år har specialiseret sig i ADHD, autisme, angst og OCD
Gennem de seneste mange år har Ken Harpsøe Jacobsen arbejdet med børn, unge, voksne og familier på blandt andet specialskoler, botilbud og som bostøtte.
En diagnose kan skabe forståelse, men den fortæller ikke nødvendigvis, hvordan man får hverdagen til at fungere bedre. Her er der hjælp at hente til at omsætte den nye viden til en hverdag, der føles mindre belastende og mere overskuelig. Det er her, Ken Harpsøe Jacobsen kommer ind i billedet.
Relationsarbejde er det vigtigste redskab
Gennem sit arbejde har han opbygget en stærk forståelse for, hvordan man skaber bro mellem mennesker med en diagnose og de fagpersoner, der skal hjælpe dem.
”Som neuropædagog er relationen kernen i mit arbejde. Det er mit vigtigste redskab. Når jeg har opbygget tillid gennem relationsarbejdet, kan jeg få lov til at sige noget om den enkeltes liv – og her starter arbejdet for alvor med at give viden om diagnosen, skabe forståelse og tage fat på de styrker og udfordringer, som den enkelte møder i hverdagen,” siger han.
Selvom samtalerne er individuelle og kan foregå på en gåtur, cykeltur eller på boldbanen, hvis der først skal opbygges en tryg og tillidsfuld relation, kredser de typisk om fire centrale områder: viden, selvforståelse, strategier og rådgivning til forældre.
”Der findes ikke to ens samtaleforløb. De følelser og tanker, der fylder hos dig, er ikke nødvendigvis de samme som hos andre. Derfor er forløbet dynamisk, og både form og indhold justeres løbende, efterhånden som vi finder ud af, hvad der giver mening og skaber størst værdi,” siger Ken Harpsøe Jacobsen, der hjælper børn, unge og voksne med at forstå deres diagnose og få gode redskaber til hverdagen.
Plan B
Gennem psykoedukation hjælper Ken med at forstå sig selv og de mønstre, der kommer til udtryk i netop den diagnose, vedkommende har fået stillet.
Det kan for eksempel handle om ens egen opfattelse af, hvad han eller hun kan og ikke kan – noget, der kan fastholde personen i uhensigtsmæssige mønstre i hverdagen. Med den rette viden lærer man at håndtere de situationer, der opleves som mest udfordrende.
”De unge, jeg møder, har ofte en fastlåst forståelse af sig selv. Måske har de altid fået at vide, at de er dovne og skal tage sig sammen. Men efterhånden som de lærer deres diagnose at kende, får de en bedre forståelse af deres reaktionsmønstre og kan handle mere hensigtsmæssigt ud fra dem. Når vi er nået dertil, arbejder vi meget med konkrete strategier. For nogle kan noget så enkelt som en plan B eller tid afsat til mindfulness fungere som en nødplan, der hjælper dem med at opdage og håndtere frustrationer, før de vokser sig for store,” fortæller han.
De første samtaleforløb er allerede gennemført, og erfaringerne tegner et positivt billede af, at den bro, der bygges mellem faglig viden og hverdagens behov, skaber værdi.
"Ken ser mennesket bag diagnosen og hjælper med at finde veje frem, der tager udgangspunkt i ressourcer, styrker og potentialer - derfor er han ofte den, jeg tænker på, når målet ikke kun er at forstå en udfordring – men at skabe en hverdag, hvor man trives bedre med den," siger Victoria Wohlert, der er psykolog og klinikchef for psykiatrien på Privathospitalet Mølholm.
3. juni 2026, Anni Kathrine Søndergaard