Samtaleforløb: Forståelse og håndtering af en diagnose
Hvis du har fået stillet en autisme- eller ADHD-diagnose, kan det skabe mange tanker, spørgsmål og nye perspektiver på dig selv og din hverdag. Det gælder både for dig, der har fået stillet diagnosen, men også hvis du er pårørende. I samtaleforløbene tager vi udgangspunkt i dig, din diagnose eller dig som pårørende. Vi koncentrerer os om de udfordringer eller styrker, du oplever i hverdagen. Gennem viden, selvforståelse og konkrete redskaber arbejder vi sammen mod større trivsel, mere ro og en bedre forståelse af, hvordan diagnosen kommer til udtryk hos netop dig.
Om samtaleforløbet
Vi tilbyder samtaleforløb med fokus på viden, selvforståelse og konkrete strategier, der kan støtte dig i at håndtere din diagnose eller de udfordringer, du oplever i hverdagen.
Der findes ikke to ens samtaleforløb, og derfor bruges den første samtale til at afdække dine ønsker, behov og tanker i forhold til et forløb. Her vil forskellige emner blive præsenteret, som sammen danner grundlaget og retningen for samtalerne.
Hvad arbejder vi med i samtalerne?
Samtalerne vil være dynamiske. Det betyder, at indholdet og formen for samtalerne undervejs bliver tilpasset, efterhånden som vi finder ud af, hvad der er mest værdifuldt for dig.
Noget af det vi har fokus på, er:
- Psykoedukation og viden
Du får indsigt i din diagnose og en større forståelse for, hvordan den kan påvirke din tænkning, dine følelser og din hverdag. - Selvforståelse
Vi arbejder med at forstå, hvordan diagnosen kommer til udtryk hos netop dig. Ingen oplever en diagnose ens, og derfor tager forløbet altid udgangspunkt i dig og din situation. - Strategier og redskaber
Sammen afprøver vi konkrete strategier og redskaber, som kan hjælpe dig med at håndtere hverdagens udfordringer og skabe mere overblik, ro og trivsel. - Rådgivning til forældre og pårørende
Et samtaleforløb kan også være til forældre og pårørende til personer med en diagnose. Her er fokus på forståelse, støtte og konkrete redskaber til at skabe den bedst mulige hjælp og støtte omkring personen.
Hvor foregår samtalerne?
Samtalerne er individuelle og foregår som udgangspunkt på Saralyst Allé 53 i Højbjerg. De kan også foregå som videomøder, på en gåtur eller – hvis der først skal opbygges en tryg og tillidsfuld relation – eksempelvis på en cykeltur.
Om vores neuropædagogiske konsulent
Ken Jacobsen er neuropædagogisk konsulent med 22 års pædagogisk erfaring og mange års specialiseret erfaring inden for angst, ADHD, OCD og autisme.
Ken har arbejdet med både børn, unge, voksne og familier i blandt andet specialskoler, botilbud og som bostøtte. Gennem sit arbejde har han opbygget en stærk forståelse for, hvordan man skaber bro mellem mennesker med en diagnose og de fagpersoner, der skal hjælpe.
Med fokus på tryghed, forståelse og konkrete strategier hjælper han med at omsætte faglig viden til noget, der giver mening i hverdagen – både for den enkelte og i samarbejdet med speciallægen i psykiatri.
Hvad indeholder samtaleforløbet?
Samtaleforløbende er individuelle og tilpasset dig. Et samtaleforløb kan typisk se sådan ud:
- En opstartssamtale, hvor rammen for forløbet er forberedt
- 5 til 10 samtaler á 45 minutter (ca. hver 2.-3. uge)
- En opfølgende samtale 3 måneder efter afsluttet forløb
Kontakt os, hvis du ønsker at vide mere eller ønsker at booke en tid.
Speciallæger og behandlere