Du har netop gennemgået en ambulant operation
For at undgå komplikationer, er der nogle forholdsregler, du skal tage højde for:
Efter operationen får du anlagt en hovedforbinding som består af flere lag. Den skal du have på i 6-7 døgn. Forbindingen skal være stram men oplever du at den strammer for meget kan du klippe et lille hak i hver side af den blå forbinding.
Hvis forbindingen rykker sig og ikke længere sidder som efter operationen skal du kontakte Plastikkirurgisk Center på tlf. 87 20 30 31.
Tegn på infektion kan være rødme, varme, hævelse, feber og tiltagende smerter. Kontakt os eller egen læge ved disse symptomer.
Du får en tid til kontrol hos os. Der vil en sygeplejerske fjerne din hovedforbinding og tilse ørene. Husk at medbringe et pandebånd som du skal bruge de næste 7 dage hele tiden og derefter 14 nætter.
Tag 1 g Paracetamol 4 gange dagligt samt 200 mg Ibuprofen 3 gange dagligt i de første 4-7 dage efter operationen.
Du må ikke dyrke sport i 4 uger efter din operation. Du må gå i svømmehallen 3 uger efter din operation hvis alle dine sår er helet.
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM
Plastikkirurgisk Center