Behandling: Ganglion stellatum-blokade mod PTSD

Oplever du PTSD-symptomer som fx angst, depression eller søvnproblemer efter traumer med krig, vold eller overgreb, kan vi behandle effektivt med Ganglion stellatum-blokade. Blokaden virker også mod kroniske smerter i armen, skulderen eller ansigtet. Vi er klar til at undersøge og behandle dig indenfor kort tid.

 

Book tid

Værd at vide om ganglion stellatum blokade

En blokade er en indsprøjtning af lokalbedøvelsesmiddel, oftest tilsat binyrebarkhormon omkring en nerve, slimsæk, i et led eller i bløddelene, hvor smertetilstanden er eller udgår fra. Hensigten er at dæmpe signalerne fra smertegeneratoren, så du dels har færre smerter eller symptomer, får en bedre nattesøvn, kan røre dig og motionere mere samt få højere livskvalitet.

Ganglion stellatum er en nerveknude i det autonome nervesystem på halsen. Navnet stammer fra det stjerneformede udseende (stella betyder stjerne på latin). Nerverne her er en del af det sympatiske nervesystem, som styrer kroppens ubevidste funktioner.

 

En blokade kan dæmpe de signaler, vi ikke selv kontrollerer, såsom puls, blodtryk og kroppens beredskab. Ved beredskab forstås kroppens evne til at reagere på ydre indtryk via vores instinktive "fight or flight"-respons (kæmp eller flygt). Ganglion stellatum er placeret på forsiden af halsen ud for den 6. eller 7. halshvirvel, og blokaden lægges i niveau med adamsæblet.

 

En ganglion stellatum-blokade er en blokering af signalerne fra dele af det autonome nervesystem på halsen. Det har vist sig at være effektivt til at mindske symptomer ved især PTSD og hos patienter med kroniske smerter i arm, skulder eller ansigt.

 

Ganglion stellatum-blokaden anlægges med ultralyd på halsen, mens du ligger på ryggen og tager ca. 15 minutter.

Du kan have glæde af behandlingen, hvis du:

  • Har kroniske smerter i arme, skuldre eller ansigt
  • Har PTSD med symptomer i form af påvirket søvn, mareridt, angst, kognitive problemer, koncentrationsbesvær, hjertebanken eller svedtendens

Du skal komme i løst tøj og vil ofte blive bedt om at have en ledsager med dig. Inden din behandling vil du modtage et indkaldelsesbrev, hvori der står hvilke særlige hensyn du skal tage, f.eks. holde pause med blodfortyndende medicin.

Behandlingen udføres af en speciallæge i anæstesi med mange års erfaring i invasive smertebehandlinger og anlæggelse af ganglion stellatum blokade. 

 

Blokaden anlægges, hvor du ligger på ryggen med hovedet en smule bagoveroverbøjet og roteret.

Vi anvender ultalyd, lokalbedøvelse til huden og blokadenål. Selve indsprøjtningen er ca 5 ml af en blanding af lokalbedøvelsesmiddel tilblandet depot-binyrebarkhormon. Blokaden anlægges ca. på højde med dit adamsæble.

Der kan gå nogle dage, før du kan fornemme en forandring. Ofte har dine symptomer været til stede meget længe og forsvinder derfor ikke fra den ene dag til den anden. Litteraturen og vores erfaring viser, at de kognitive problemer, koncentrationsevnen og specielt søvnen forbedres over de første 1-2 uger.

En konsultation og behandling tager ca. 20 minutter.

Efter blokaden skal du tage hjem og tage det roligt og ikke lave hård aktivitet. Du kan være træt efter blokaden, og du må gerne sove. Du kan også opleve en hævelse på halsen.

 

Vi følger op på blokaden efter ca. 14 dage, og vi taler om muligheden for gentagelse, evt. på den anden side af halsen. Virkningsvarigheden af blokaden er meget individuel. Den evidens vi støtter os op ad har vist bedring i en periode over 6 måneder.  

Det er meget almindeligt at opleve hængende øjenlåg på den side, hvor vi har lagt blokaden. Det er også almindeligt at opleve vattet og sovende fornemmelse i den ene side af ansigtet og omkring skulder og overarm.

 

I de første timer kan du også opleve lidt hæshed. Bivirkningerne er milde og forsvinder i løbet af timer, når lokalbedøvelsen holder op med at virke. Binyrebarkhormon kan give rødme i ansigtet og på brystet samt lidt stigende blodsukker. Søvnen kan også være påvirket de første dage efter blokaden.

Patientinformation: Version nr.: 102
Dato: 23. marts 2026
Denne behandling tilbydes i: Vejle
Patientinformation: Version nr.: 13
Dato: 24. marts 2026
Denne behandling tilbydes i: Vejle

Speciallæger og behandlere

Billede af Birte Jensen
Birte Jensen
Intensivsygeplejerske
Billede af Hanne Kirkegaard
Hanne Kirkegaard
Sygeplejerske
Billede af Louise Rønsholt
Louise Rønsholt
Intensivsygeplejerske
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.