Næse og bihule

Øre-, næse- og halslægerne behandler alle godartede lidelser på højeste nationale niveau. 

De tilknyttede overlæger har en langvarig baggrund fra flere af landets største og mest velrenommerede øre-, næse- og halsafdelinger. 

Specialet tilbydes i: Vejle Aarhus
Kontakt sekretæren:

Bihuleoperation og operation for næsepolypper

Formålet med operationen er at afhjælpe tendens til bihulebetændelse/polypper og dermed symptomer som tilstopning af næsen, nasal sekret, nedsat lugtesans, ansigtssmerter eller hovedpine. 

 

Før operationen

Rygning hæmmer sårhelingen. Vi anbefaler rygestop min. 2 uger før og efter operationen. Du må ikke indtage medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (Kodymagnyl, Treo, Brufen osv.) i ugen op til operationen af hensyn til blødningsrisiko. Det samme gælder fiskeolie og andet naturmedicin. 

Hvis du bliver syg op til operationsdagen, bedes du kontakte os på 8720 3040.

 

I tilfælde af akutte infektionssygdomme, f.eks. forkølelse vil operationen blive udsat.

 

Efter operationen

Afhængigt af dit arbejde bør du være sygemeldt i 7-14 dage efter operationen. 


Praktiske oplysninger

Der kan være ventetid. Medbring gerne læsestof. 

 

Dine forberedelser til operationen

Faste

Du skal faste 6 timer før dit mødetidspunkt, men må drikke (saftevand, vand, te/kaffe - dog uden mælk) indtil 2 timer før mødetidspunkt. To timer før dit mødetidspunkt vil vi anbefale, at du drikker to glas saftevand (diabetikere skal dog ikke drikke saftevand).

 

Morgentoilette

Inden du møder til operationen, skal du tage bad, børste tænder, vaske hår og ansigt. Piercinger tages ud. Du må ikke have make-up på. 

 

Operationsdagens forløb

Når du møder på operationsdagen, vil du blive tildelt en seng. Før operation får du en smertestillende tablet. Efter operationen bliver du kørt på opvågningsstuen. 

 

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages gennem næseborene ved hjælp af en kikkert og giver derfor ingen udvendige ar. 

 

Efter operationen

Du må ikke selv køre hjem efter operationen, og vi anbefaler, at du ikke er alene før dagen efter operationen.

 

Blødning

Forekommer normalt i let grad fra næsen de første timer efter operationen. De næste 3-4 dage kan der komme tynd, rødlig væske fra næsen og i halsen. Spyt det ud for at undgå kvalme. Ved vedvarende blødning fra næsen, sæt dig roligt ned med at glas fyldt med knuste isterninger og sut på disse, indtil hele glasset er tømt. Ved kraftig blødning bedes du kontakte os på 8720 3040.

 

Nysen

Må ikke holdes tilbage og skal gøres gennem åben mund.

 

Smerter

Pandehovedpine og trykken kan forekomme. Det er normalt nok at indtage tabl. Panodil/Pamol/Pinex 1 gram højst 4 gange dagligt. Du må ikke pudse næsen de første 7 dage efter operationen. Dette kan fremkalde hævelse omkring øjet, hvilket dog er ufarligt. Hævelsen forsvinder af sig selv. 

 

Infektion

Ved temperatur over 38 eller udtalte smerter, hævelse eller rødme omkring næsen bedes du kontakte os.

 

Aktivitet

Det anbefales, at du tager det meget roligt den første uge efter operationen. Du må gerne gå små ture, men ikke bøje dig fremover eller løfte tunge ting. Almindelig fysisk aktivitet kan genoptages efter 14 dage. 

 

Kost

Du må spise og drikke, som du plejer. 

 

Saltvandsskylning

Skal opstartes dagen efter operationen. Vi anbefaler, at du bruger "Sinus Rinse" (købes på nettet til ca. kr. 150) eller "Næsehorn" (købes på apoteket til ca. kr. 75) til at skylle med. Vi anbefaler skylning tre gange dagligt den første uge og herefter to gange dagligt, til der ikke kommer mere sekret/skorper ud af næsen.

 

Kontrol efter operationen

Der er kontrol 2 uger, 4 uger samt 4 mdr. efter operationen. Formålet er at kontrollere, om ophelingen går som forventet, og om der skal gives supplerende medicin.

Ved operation for polypper genoptages binyrebarkhormon næsespray efter 1 uge. 

 

Venlig hilsen

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM

Center for øre-, næse- og halssygdomme

Patientinformation
Version nr.: 103
Dato: 17. oktober 2022
Denne behandling tilbydes i: Aarhus (Højbjerg)

Speciallæger og behandlere

Billede af Søren Gade
Søren Gade
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Billede af Bjarne Gobert Jørgensen
Bjarne Gobert Jørgensen
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
Ja tak, jeg vil gerne kontaktes vedrørende booking af tid.
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.