Det har indtil nu været svært at afhjælpe de gener mange kvinder døjer med i forhold til tab af vaginal spændstighed.
Tab af vaginal spændstighed (laxity) er yderst tabubelagt. Amerikanske studier har vist, at kvinder, der oplever tab af vaginal spændstighed, ikke omtaler det for hverken deres egen læge, partner eller nære veninder. Det er dog et svært område at generalisere om, da opfattelsen af problemet er meget individuelt fra kvinde til kvinde. Tidligere har der ikke været effektive ambulante behandlinger til øgning af spændstighed i den vaginale åbning.
På Privathospitalet Mølholm ønsker vi at hjælpe kvinder i alle aldre med at opretholde en så aktiv hverdag som muligt med den mest optimale livskvalitet.
Vi har igennem de seneste år fulgt meget med i udviklingen af nye behandlinger indenfor afhjælpning af vaginal spændstighed.
Vi har valgt at tilbyde den nyere Geneveve behandling (Geneveve hedder internationalt Viveve).
Geneveve er registreret som et medicinsk udstyr og efterlever gældende EU-lovgining.
Geneveve behandlingen er en kombination af monopolær radiofrekvens kombineret med cryo, som påvirker det vaginale væv. Det øger blodgennemstrømningen, som stimulerer fibroblasterne og herved øger mængden af kollagen. Resultatet for kvinden er øget vaginal følsomhed og forbedret kobling mellem parterne ved samleje.
Geneveve behandlingen er en ambulant behandling, der udføres uden behov for lokal bedøvelse. Behandlingen kræver en forundersøgelse for at afdække dine symptomer og forholdene i skeden. Selve behandlingen udføres i samarbejde med vores gynækologiske sygeplejerske. Behandlingen tager mellem 45-60 minutter. Efter behandlingen kan du tage på arbejde og fortsætte dine normale dagligdags aktiviteter. Behandlingen er dokumenteret til at have en effekt i mindst 12 måneder.
Under behandlingen ligger du i et gynækologisk leje. Du vil opleve en mild vekslen mellem en kølende og varm fornemmelse indvendigt i skeden. Behandlingen giver ingen smerter.
De første 14 dage efter behandlingen vil du føle en let forandring. Det er dog først efter 3 måneder, at den fulde effekt af behandlingen indtræder.
1 måned efter Geneveve behandlingen vil du opleve en forandring på din oplevelse af lyst, følelsen af din sexuelle partner, evnen til orgasme samt en reduktion af din egen oplevelse af din vaginale åbenhed. Yderligere effekt kan forventes de efterfølgende 3-6 måneder.
Ved let stress inkontinens (dråbelækage ved hoste/nys/fysisk aktivitet) kan behandlingen have en gavnlig effekt. Forskere arbejder endnu på de endelige beviser. Bl.a. er der studier i gang i Canada med indikationen reduktion af stress inkontinens. Vores kliniske erfaring med behandlingen viser, at hos 9 ud af 10 ses der en forbedring efter behandlingen.
Efter 3 måneder får du tilsendt et spørgeskema som opfølgning på behandlingen, som vi vil bede dig om at udfylde. Hvis du har behov for et møde på klinikken, så er du naturligvis også velkommen til at lave en aftale om det.
Er du interesseret i yderligere information om Geneveve behandlingen, er du meget velkommen til at kontakte Privathospitalet Mølholm for en konsultation på vores Gynækologiske klinik. Du vil her kunne stille spørgsmål og få foretaget en forundersøgelse for at se, om behandlingen er en mulighed for dig.
Hvis du ønsker behandlingen, vil prisen for denne forundersøgelse blive trukket fra behandlingens pris.
Kvinder der har født, kvinder der er i overgangsalderen, kvinder der ikke har født, men er i almen aldring. De fleste kvinder kan få behandlingen.
Dog udføres behandlingen ikke:
Med venlig hilsen
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM
Gynækologisk klinik
MÆRK - dig selv, lyst, glæde, nydelse, intimitet, passion, følelse, ham - IGEN!
Vaginal spændstighed kan genskabes!
Geneveve er en ambulant behandling, som øger kvinders vaginale spændstighed og dermed den seksuelle følsomhed.