En lille gruppe børn leger far, mor og børn i børnehaven. Efterskoleelever klumper sammen i en sofa. Plejepersonale på plejehjem går fra beboer til beboer. Dertil kommer den fysiske nærhed, vi har i familien. Alle er situationer, hvor mennesker kommer så tæt på hinanden, at en fnatmide let kan bevæge sig fra person til person, fra den enes hud til den andens.
Det scenarie væmmes de fleste af os nok ved. Og mange vil måske også tænke, at det ikke kan være et stort problem i dag. Sådan forholder det sig bare ikke: Den lille fnatmide breder sig som aldrig før – realiteten er, at vi står midt i en epidemi af fnat.
Speciallæge i hudsygdomme Flemming Andersen kan fortælle, at den voldsomme stigning af tilfælde med fnat, har ført til, at enhver læge, som arbejder på sygehusenes afdelinger for hudlidelser, nu er i stand til at fange en fnatmide.
Uddrag af artiklen "Fnat - en smitsom hudlidelse" / sygeforsikring.dk
Fnat kan brede sig til hele kroppen.
Kilde: Flemming Andersen. speciallæge i hudsygdomme, lektor, Ph.d., seniorforsker
Kilde: Flemming Andersen. speciallæge i hudsygdomme, lektor, Ph.d., seniorforsker