Hjertesygdomme

KONTAKT
76 42 74 20

HjerteCenter Mølholm

Internationalt anerkendt hjertelæge og ekspert i behandling af hjerterytmeforstyrrelser

Peter Steen Hansen, dr.med., Ph.D., speciallæge i hjertesygdomme og ejer af HjerteCenter Mølholm, har siden 1995 primært beskæftiget sig med behandling af forstyrrelser i hjertets rytme - og i helt særlig grad med behandling af atrieflimren (forkammerflimren). Han har været pioner i Skandinavien i udvikling af ablation (varmebehandling) for atrieflimren - helt tilbage fra 1997. Siden et uddannelsesophold i 1998-99 hos den verdenskendte professor Karl Heinz Kuck i Hamborg, har han foretaget mere end 5.000 ablationsbehandlinger for hjerterytmeforstyrrelser. Han er således den hjertelæge i Skandinavien, der har foretaget flest af disse behandlinger. Og, ved et konstant fokus på at optimere sikkerheden, har han efterhånden fået risikoen ved denne type indgreb ned på et ekstremt lavt niveau. Han har igennem de sidste 20 år været meget engageret i uddannelse, og har været "fødselshjælper", specielt for ablation af atrieflimren, på mange universitetscentre i Skandinavien og internationalt. Samtidigt har han været i front, hvad forskning og udvikling angår, og var primus motor i det skandinavisk/tyske studie MANTRA-PAF, som har været et afgørende studie for internationale guidelines i forhold til at anbefale ablationsbehandling ved atrieflimren. 

 

Som patient på Hjertecenteret er du sikker på at den samme speciallæge tager sig af dig, fra du kommer til du går. Og som du altid kan komme i kontakt med, også i tiden efter behandlingen. Det er således dit forløb, der er i centrum.
Glade patienter på grund af flotte behandlingsresultater og gode oplevelser hos os er et afgørende bidrag til vores arbejdsglæde.

 

Behandlinger der udføres på HjerteCenter Mølholm

  • Radiofrekvensablation ("varmebehandling" eller "brænding") - af såvel atrieflimren som andre hjerterytmeforstyrrelser
  • Undersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG; CT-KAG) og ballonbehandling med stent (PCI)
  • Undersøgelse for hjertesygdom med EKKO-scanning, hjerterytmeoptagelse, døgn-blodtryksmåling m.m.
  • Implantation af pacemaker, hjertestarter (ICD) og hjertesvigtpacemaker (CRT)
  • Lukning af hul i hjerteskillevæggen (ASD/PFO) og lukning af venstre forkammers hjerteøre (aurikel) 

Hjerte-CT

Hjerte-CT scanning er en avanceret undersøgelse af hjertets kranspulsårer.
Undersøgelsen foregår i CT-klinikken, indgang D, Brummersvej 1.


Der gives kontrastvæske i en blodåre i din armbøjning, som efterfølgende gør det muligt at se dine kranspulsårer i scanneren.
Undersøgelsen er smertefri og forbundet med yderst beskeden risiko.Der er visse forberedelser du skal gøre, for at undersøgelsen kan gennemføres.
Du kan læse mere herom i patientinformationen Hjerte-CT
 

Se iøvrigt patientinformationer ovenfor for konkrete behandlinger.

RYTMEDOKTOR.DK

Besøg Overlæge Peter Steen Hansens blog om hjerterytmeforstyrre…

 AKTIVT HJERTE, et specialdesignet genoptræningsforløb efter indgreb i hjertet